Log in på Mit HOD:

Nyheder

17. Juni 2020

Officerernes indefrosne feriepenge

Alle lønmodtagere, også tjenestemænd og overenskomstansatte i Forsvaret, optjener feriepenge til Feriefonden og har dermed indefrosne feriepenge.
Tekst: Steen Gøtsche, konsulent

Alle lønmodtagere, der har haft et arbejde og modtaget løn enten i hele eller i noget af perioden 1. september 2019 til den 31. august 2020, vil have indefrosne feriepenge til gode. De er optjent til feriefonden i forbindelse med overgangsordningen til ny ferielov, der træder i kraft 1. september 2020. Du kan læse om den nye ferielov her

 

Det betyder, at Forsvaret også skal sætte penge ind på feriefonden for alle ansatte. Det har Forsvaret ikke nødvendigvis gjort endnu, og derfor vil du måske opleve, at der står nul dage og nul kroner opsparet, hvis du går ind på din profil på borger.dk. Men det er altså kun et spørgsmål om tid. Alle tjenstgørende officerer, tjenestemænd som overenskomstansatte, optjener feriepenge til Feriefonden og har dermed indefrosne feriepenge, hvis arbejdet er foretaget i den givne periode.

 

Beløbet for den enkelte er 12,5 procent før skat af den ferieberettigede løn optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Den kan du se på din lønseddel.

 

Regeringen har meldt ud, at der kan ske udbetaling af tre ugers opsparing, formentlig i oktober. Vi har endnu ikke set et lovgrundlag, og derfor ved vi ikke meget mere på nuværende tidspunkt, men hvis du har spørgsmål om indefrosne feriepenge, så kontakt konsulent Steen Gøtsche i HOD.

 

 

4 kommentarer om "Officerernes indefrosne feriepenge"

  1. Thomas Munch siger:

    Hvad hvis man har været på feriegiroordningen?

    1. Steen Gøtsche siger:

      Hej Thomas
      Selv om man i en tidligere ansættelse har været på feriepenge (feriegiro), så er det stadig et spørgsmål om, at man jævnfør gammel ferielov har optjent ferie i overgangsperioden.
      Altså har du været i arbejde i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, så har du indefrosne feriepenge.

  2. Asger Lindeblad siger:

    Det fremgår af den politiske aftale, at personer på overførselsindkomst får en skattefri check på 1000 kroner. Det gælder blandt andet pensionister og førtidspensionister.
    Gælder det også officerer på tjenestemandspension, men som ikke har opnået alder til folkepension?

    1. Steen Gøtsche siger:

      Hej Asger
      Vi kender faktisk ikke umiddelbart svaret på dit spørgsmål, før vi har selve lovgrundlaget. Beklager, at vi ikke kan hjælpe dig lige nu, men lad os holde kontakt og finde svaret, når vi har lovgrundlaget.

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *