-->

Nyheder

17. Maj 2021

To kommandochefer indsat

Ny chef for Hærkommandoen og ny chef for Flyverkommandoen er indsat.
Foto: Forsvarschef, general Flemming Lentfer, har indsat ny chef for Hærkommandoen og ny chef for Flyverkommandoen i dag. Foto: Stine Nielsen, Flyvevåbnets Fototjeneste
Tekst: Vickie Lind, pressechef

Ved en parade på Flyvestation Karup i dag har forsvarschefen indsat Gunner Arpe Nielsen som chef for Hærkommandoen og Jan Dam som chef for Flyverkommandoen. Begge er åremålsansat som generalmajor i fire år.

 

Gunner Arpe Nielsen var allerede fungerende chef for Hærkommandoen, som han overtog fra generalmajor Michael Lollesgaard, der er indsat som chef for NATO’s mission i Irak. Før det var Gunner Arpe Nielsen chef for 2. Brigade.

 

Ligeledes var Jan Dam allerede fungerende chef for Flyverkommandoen. Det blev han, da generalmajor Anders Rex tiltrådte som chef for Planlægnings- og Udviklingsstaben i Forsvarskommandoen. Før var Jan Dam vicechef i Flyverkommandoen.

 

 

 

Foto: Gunner Arpe Nielsen er ny chef for Hærkommandoen, mens Jan Dam er ny chef for Flyvekommandoen. De er begge ansat på åremål i fire år som generalmajor. Foto: forsvaret.dk

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *