Om få dage, når de fleste danskere lægger sig i hængekøjen eller sætter sig i strandstolen, stiger 61-årige Peter Kaas-Claesson om bord på et fly med kurs mod Georgiens hovedstad, Tbilisi. Efter nogle måneder i Danmark på grund af corona kan den tidligere brigadechef i Beredskabsstyrelsen igen tage plads bag skrivebordet i det georgianske forsvarsministerium som en vigtig brik i NATOs militære og civile projekter i landet.

–  Sidste efterår var jeg egentlig på vej til at gå på pension, men jeg fik muligheden for at blive udsendt af Forsvarsministeriet og stå i spidsen for ét af NATOs 14 projekter i Georgien, det nystartede Civil Crisis Management Initiative. Det var en opgave, jeg simpelthen ikke kunne sige nej til, fortæller han.

Ifølge Peter Kaas-Claesson handler NATO-projektet i korte træk om at forøge og styrke Georgiens institutionelle krisestyringskapacitet på strategisk, taktisk og operationelt niveau.

– Vi hjælper georgierne med at styrke deres beslutningsprocesser og institutionelle strukturer, så de bliver bedre til at styre krisesituationer. Det har corona her været et rigtig godt eksempel på, siger han.

Helt tæt på nationalt sikkerhedsråd

Som i mange andre job er netværk altafgørende, og Peter Kaas-Claesson har placeret sig et sted med stor indflydelse på georgiernes krisestyring.

– Georgiens nationale sikkerhedsråd, der planlægger efter kriser og krige, har tre direktører, og én af dem er min nærmeste samarbejdspartner. Udover at jeg har fået kontor i Georgiens forsvarsministerium, som huser NATO-projektet, så har jeg også fået kontor lige overfor direktøren, og som den første ikke-georgier har jeg uhindret adgang til faciliteterne i det nationale sikkerhedsråd uden at skulle inviteres først, siger Peter Kaas-Claesson og uddyber:

– Det giver nogle muligheder for at få en god dialog og for at sparre om forskellige udviklinger. Eksempelvis havde jeg min daglige gang på kontoret, da coronaen var på vej, og der rådførte direktøren sig hos mig om, hvordan vi håndterede smitten i Danmark. Det er ikke fordi, den tætte dialog gør missionen lettere, men det højner chancen for et godt resultat.

Georgien klarer coronaen bedst

Fra marts og helt frem til starten af juli har Peter Kaas-Claesson fra sin midlertidige arbejdsplads i Danmark fulgt georgiernes håndtering af corona. Og selvom georgiernes tilgang er anderledes end den danske, lægger han ikke skjul på, at han er imponeret over effekten.

– Hvis du synes, vi har haft restriktioner på grund af COVID-19, så skulle du se Georgien. De har været langt mere restriktive end vi nogensinde kunne finde på at være herhjemme. Alt, der ikke var apoteker, banker, posthuse, benzinstationer eller supermarkeder, måtte holde lukket. Hvis ikke du overholdt de restriktioner, der var lagt over samfundet, så kunne du risikere fængsel i op til to år, siger han.

Men tilgangen har virket. Ifølge det amerikanske Johns Hopkins University har Georgien kun haft 931 smittetilfælde og 15 døde, og det ud af en befolkning på knap fire millioner.

– Det viser en helt anden måde at tackle tingene på, og det er nok også en reminiscens fra et andet samfundssystem, som de har haft igennem mange år under russernes herredømme. Men tallene viser, at Georgien er det land i regionen, som er kommet lettest igennem corona indtil videre. Når jeg nu kommer derned igen, så skal vi blandt andet udveksle erfaringer om hinandens håndtering af virussen, siger han og slutter:

– Historisk set er det jo et meget mere topstyret autoritært samfund, men det er ved at ændre sig fuldstændigt. De ønsker at være en del af Europa, og de er godt på vej, synes jeg. Det er min oplevelse, at de vil lave et samfund, som passer ind i EU.