-->

Nyheder

24. Maj 2023

Stor rokade i de øverste rækker

En ny stilling på danske hænder i Rom udløser en større rokade blandt de øverste chefer i Forsvaret.
Tekst: Vickie Lind, pressechef

Da generalløjtnant Max Arthur Lund Thorsøe Nielsen, i Forsvaret bedst kendt som M.A.L.T., sidste sommer blev valgt som ny øverste chef for NATO Defence College i Rom, stod det samtidig klart, at det ville betyde en rokade af chefer øverst i Forsvaret. Den rokade er faldet på plads, og det er blevet en af de store.

 

M.A.L.T sidder i stillingen som Danmarks Repræsentant i NATO, DAMIREP. Den stilling overtager kontreadmiral Frank Trojahn, og generalmajor Anders Rex, ERA, skal så til Washington D.C. og afløse ham i stillingen som attaché.

 

ERAs stilling som chef for Udviklings- Planlægningsstaben i FKO går til generalmajor Jacob Alexa, hvis nuværende stilling i departementet ikke er slået op endnu.

 

Det er tidligere meldt ud, at kontreadmiral Henrik Ryberg er tiltrådt som chef for Søværnskommandoen, og det har givet plads til generalmajor Flemming Mathiesen som ny chef for FAK. Jette Albinus tager over som chef MND-N i Letland, og hun bliver samtidig udnævnt til generalmajor.

 

Generalmajor Michael Hyldgaard tiltræder som chef for Specialoperationskommandoen, og generalmajor Peter Boysen skal være DCOM ved HQMNCNE i Polen. Det sender så generalmajor Ulrik Hellebjerg fra Polen og hjem til stillingen som chef for Operationsstaben i FKO.

 

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *