-->

Nyheder

23. Februar 2018

Sammenbrud i overenskomstforhandlinger

En storkonklikt i Danmark er rykket et skridt nærmere, da forhandlingerne om OK18 i dag er brudt sammen.
Tekst: Vickie Lind, pressechef

Overenskomsten 2018 har været lige så vanskelig, som forhandlerne for de statsansatte forudså. Trods en lang optakt med invitation til dialog og forhandling, står arbejdsgiverne stadig langt fra sine 180.000 ansatte. Dermed er Danmark rykket tættere på konflikt.

 

– Min fornemmelse har i hele forhandlingsforløbet været, at den statslige arbejdsgiver, Finansministeriet, ikke helhjertet søgte at finde en løsning. Jeg synes, at vi fra vores side har forsøgt, og vi er kommet med centrale krav, som er helt rimelige, men når man reelt ikke vil gå i dialog om dem og søge et kompromis, så er der ikke noget at forhandle om, siger Niels Tønning.

 

Dermed er en konflikt rykket et skridt nærmere. Den vil kunne træde i kraft fra 1. april.

 

– Vi har meldt vores krav klart ud i god tid før forhandlingerne, og vi har brugt de sidste seks døgn på at finde løsninger ved forhandlingsbordet. Der er ingen grund til at gentage vores synspunkter, når arbejdsgiver ikke er villig til at komme dem i møde. Derfor har vi nu forladt forhandlingsbordet, siger Flemming Vinther, der er formand for CFU og dermed forhandler på vegne af de statsansatte.

 

Ud over løn og sikring af spisepausen er det også et krav fra de statsansatte, at lærerne får en arbejdstidsaftale i stedet for den lov, de nu må leve med på femte år. Vi kan ikke leve med den skævvridning af den danske model som en lov om arbejdstid er udtryk for. Derfor skal lærerne selvfølgelig have en aftale om deres arbejdstid, ligesom alle andre.

 

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *