Log in på Mit HOD:

Nyheder

07. November 2018

Mød din værnsformand, Søværnet

- Er du utilfreds, må du gøre noget selv.
Foto: Claus Bech
Tekst: Christian Brøndum, Journalist

Artikel bragt i Fagbladet Officeren, April 2018

 

Som ung konstabel i Søværnet opdagede kommandørkaptajn Peter Vestergaard, at han var nødt til selv at gribe ind for at få rettet op på fejl og mangler vedrørende lønnen og frihedsregnskabet.

Den erfaring har han taget med sig hele vejen gennem karrieren og som værnsformand for Søværnet i HOD.

 

Der var noget, der ikke stemte, når konstabel Vestergaards månedsløn blev udbetalt. Den unge konstabel i Søværnet, Peter Vestergaard, vidste præcis, hvor mange vagter han havde gået, men tallet stemte ikke med oplysningerne på lønsedlen. Da fejlene på lønsedlerne fortsatte, besluttede Peter Vestergaard at sætte sig ind i lønsystemet og selv gøre en indsats for at få fejlene rettet op.

I dag er Peter Vestergaard kommandørkaptajn i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvor han er chef for myndighedsafdelingen, der har ansvaret for personel- og materielsikkerhed. Og så er han Søværnets værnsrepræsentant i HOD´s hovedbestyrelse samt stedfortrædende formand.

Men erfaringen fra tiden som konstabel i Søværnet bærer han stadig med sig. Hvis man er utilfreds med noget, og hvis man synes, at noget skal gøres bedre, må man selv gøre en indsats. Man kan ikke bare forvente, at andre altid retter op på tingene.

» Jeg opdagede som konstabel dengang, at det var sjældent, jeg fik den rigtige løn og ydelser «,
Peter Vestergaard, kommandørkaptajn

Derfor satte jeg mig ind i tingene, og inden måneden var slut, gik jeg ned til banjemesteren, for at vi lige kunne blive enige om, hvor mange vagter jeg havde gået og alle de her ting. Jeg havde jo en mistanke om, at der blev begået mange fejl, så derfor blev min interesse vakt, fortæller Peter Vestergaard.

Konstabel Vestergaards mistanke blev bekræftet.

 

– Lønregnskabet blev dengang ført med håndkraft i store skemaer, hvor det blev noteret, om man havde spist eller ikke, om man skulle have natpenge og havde gået vagter. Hvis staklen, der havde tjansen med at føre lønregnskab, var lidt talblind, så kunne det jo nemt gå galt.

Peter Vestergaard søgte til Søværnet med “en ganske god realeksamen” som ballast. Hans søskende var alle fortsat i gymnasiet, men udsigten til yderligere tre år på skolebænken med eksamener og den lille latinprøve tiltalte ham ikke. Peter Vestergaard interesserede sig for mekanik og elektronik og havde været en uge i erhvervspraktik i Søværnets televæsen. Derfor søgte og fik han plads som lærling.

 

Et job, der glippede

– I 1982 stod jeg med en særdeles veludført svendeprøve i hånden og tænkte, at nu er det tid til at prøve noget nyt. Jeg søgte og fik job som radartekniker ved kontroltårnet i Københavns Lufthavn. Men da jeg dagen før min tiltrædelse modtog kontrakten, var den ikke, som vi havde aftalt. Der stod et helt andet lønniveau, end jeg havde forhandlet mig til. Derfor ringede jeg til dem og forklarede, at jeg ikke kunne møde på de vilkår. De undskyldte, men kunne ikke gøre det bedre, beretter Peter Vestergaard.

Derefter ringede unge Vestergaard til sin udstikker, og inden længe stod han på Søværnets sergentskole i Frederikshavn. En fejlagtig kontrakt blev altså starten på en karriere i Forsvaret.

Karrieren i HOD begyndte også nærmest ved en tilfældighed. Efter officersuddannelsen og international tjeneste på korvetten Olfert Fischer og det norske forsyningsskib Andenes i Den Persiske Golf mødte Peter Vestergaard i 1993 op på Flådestation Korsør. Søværnet var præget af udflytningen fra Holmen.

 

Kamp mellem fagforeninger

Desuden sloges de dengang to konkurrerende fagforeninger fortsat om officererne som medlemmer i stedet for at interessere sig for deres vilkår. Det havde Peter Vestergaard ikke lyst til at betale kontingent for. Men da de to foreninger fandt ud af at samle sig, påtog han sig hvervet som lokalforeningsformand. Der var ikke stor interesse for det faglige arbejde, men nogen skulle jo gøre det. Og ønsker man at præge rammerne, må man – som nævnt – selv tage affære.

Engagementet i HOD har han holdt fast i – bortset fra en periode, hvor han gjorde tjeneste i Forsvarsministeriets 6. kontor, som blandt andet forhandlede overenskomster, og hvor Peter Vestergaard måtte træde ud af hovedbestyrelsen. Man mente, at Peter Vestergaards kompetencer fra det faglige arbejde i HOD var de helt rigtige til jobbet i ministeriet og efterfølgende i Forsvarets Personeltjeneste, der overtog en række af ministeriets opgaver.

» Det er helt forkert, hvis man tror, at forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er et fjendebillede «,
Peter Vestergaard, søværnet

Der er nogle spilleregler, man skal følge. Da jeg arbejdede i ministeriet og i personeltjenesten, havde jeg et udmærket forhold til kollegerne i HOD, selv om vi havde hver vores mål. Og sådan er det stadig, fastslår Peter Vestergaard, der vendte tilbage til tillidshvervet i HOD nogle år efter tiden i personeltjenesten.

 

Peter Vestergaard ser sin rolle som værnsformand som lobbyarbejde.

– Hvis man synes, at noget er forkert, kan man sparke døren ind og råbe og skrige til chefen. Men man kan også stille spørgsmål, så man kommer ind på den sag, man gerne vil tale om, og gennem dialog med chefen få bragt forholdet i orden. Det er det, jeg mener, når jeg siger, at man som værnsformand ofte arbejder som lobbyist, hvor det ikke handler om at sparke døre ind.

 

Man kommer ikke langt med tvang

Samme metode bruger Peter Vestergaard i sin daglige tjeneste, hvor han er chef for Myndighedsafdelingen og via de otte inspektørområder sørger for sikkerheden på alt fra fly og skibe over køretøjer til våben, ammunition og informationssikkerhed.

– Som ansvarlig for sikkerheden kan man vælge at være gnaven og sige nej til alle afvigelser fra reglerne. Men hvis du arbejder som lobbyist og forklarer folk, hvorfor reglerne er vigtige, kommer du meget længere. Tvang er svært at arbejde med, siger han.

Og når det er fornuftigt og sikkert, kan Peter Vestergaard og hans inspektører også beslutte at dispensere fra nogle af reglerne. Han understreger dog, at sikkerheden i Forsvaret generelt “har det godt”.

 

Foto: Claus Bech

Den gyldne tid

Selv om Peter Vestergaard har brugt de fleste af sine år i Forsvaret i stabe, styrelser og i ministeriet, taler han særlig varmt om den operative del af tjenesten – især om tiden som chef for den for længst nedlagte Søværnets Mobile Logistikenhed, MLOG. Enheden skulle forsyne og vedligeholde Søværnets missiltorpedobåde og Standard Flex-fartøjer via små havne, hvor de svært bevæbnede fartøjer kunne gemme sig, indtil de skulle i kamp mod en invasionsflåde.

– Vi reparerede skibene og skiftede motorer og alt muligt andet ude i de små havne. Det var en gylden tid, hvor man var ude i det operative område med god kontakt til de sejlende enheder. Man kunne også mærke på medarbejderne, at arbejdsglæden var meget høj, for man løste jo en vigtig opgave, og der var umiddelbar succes, hver gang vi havde fået et skib på havet igen.

Og selv om Peter Vestergaard har “sejlet skrivebord” i snart mange år, har den militære identitet stadig meget stor betydning. Da materieltjenesten i lighed med andre styrelser i Forsvaret flyttede fra forsvarschefens område og blev til en civil styrelse under Forsvarsministeriet, fik de militært ansatte i november 2014 besked på at lægge uniformen fra sig. Arbejdspladsen skulle være civil.

Men så smed Peter Vestergaard og hans militære kolleger fløjlshandskerne og trådte frem på Berlingskes forside med protester mod uniformsforbuddet.

 

– Det var ikke rimeligt, at min identitet skulle pilles af mig. Det var heller ikke rimeligt, at mine mange år i Forsvaret skulle fjernes og neutraliseres.

» Uniformen er også et udtryk for, at jeg er en ressourceperson inden for det område, jeg repræsenterer, og det skulle ikke bare fjernes «,
Peter Vestergaard, søværnet

Missionen lykkedes. Nu er det frivilligt, om man vil gå i uniform, og det gør de militært ansatte i FMI til daglig. Det betyder også noget, at den netop udnævnte nye chef er en general og ikke en civil direktør.

– Vi er der jo for at skaffe materiel til de militære enheder. Og det militære betyder også noget for de civilt ansatte, der efterlyser militært islæt i tjenesten og gerne vil identificere sig med at arbejde i Forsvaret.

 

 

Blå bog

 

Peter Vestergaard, kommandørkaptajn, 56 år

Uddannet som elektronikofficer i 1988. I forlængelse af Stabskursus II gennemførte Peter Vestergaard Militærteknisk Uddannelse i 1999.

 

Peter Vestergaard indledte sin tjeneste som elektronikmekanikerlærling i 1977, fortsatte som elektronikbefalingsmand fra 1983 og fik sin første udsendelse som elektronikofficer i korvetter og deltog på Olfert Fischer i Operation Faraway – den maritime blokade mod Irak – mellem september 1990 og maj 1991. Senere fulgte blandt andet tjeneste som chef for MLOG og stabstjeneste i Forsvarsministeriet og Forsvarets Personeltjeneste. Endnu en udsendelse gik til FN´s hovedkvarter i Pristina i Kosovo. Desuden har Peter Vestergaard gjort tjeneste som stabschef og fungerende eskadrechef ved 2. Eskadre i Korsør, inden han rykkede til flere ledende stillinger i Forsvarets Materieltjeneste i Ballerup, blandt andet som stabschef og kvalitetschef ved Forsvarets Hovedværksteder. I dag er han chef for Myndighedsafdelingen ved Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse med ansvar for materiel- og personelsikkerhed i Forsvaret.

6 spørgsmål til værnsformanden

Hvorfor gik du ind i fagforeningsarbejde?

– Jeg har den grundlæggende holdning, at hvis du synes, at noget skal gøres bedre, så må du selv medvirke til det. Der er også i dag forhold, der kan blive bedre, så der er altid noget, man kan arbejde på at forbedre.

 

Hvad er HOD´s vigtigste fokusområde og hvorfor?

– Det er at skaffe de bedst mulige ansættelses-, funktions- og lønvilkår for officerer. Det er vigtigt hele tiden at have fokus på, om de indgåede aftaler med arbejdsgiveren bliver brugt efter hensigten. Hvis en aftale ikke bliver brugt, så risikerer man at have “låst” nogle penge, som ikke bliver brugt, og det er jo ærgerligt. Overenskomster og aftaler er ligesom i et maskinrum i et skib – man skal holde øje med, om alle viserne står, som de skal.

 

Hvad vil for dig være det vigtigste resultat ved OK 18?

– Jeg ser gerne nogle nye rammer for Ny Løn, så den kan anvendes efter hensigten til at fastholde og udvikle de ønskede kompetencer ved officerskorpset. Ny Løn står i dag ikke mål med de kræfter, som ledelse, medarbejdere og fagforeninger investerer i den, og resultatet er, at 75 procent af medarbejderne ender med at blive skuffede over resultatet. Hertil kommer, at Ny Løn ikke skal anvendes som kompensation for midlertidig tjeneste eller som flyttegodtgørelse.

Jeg ser også gerne en forenkling af arbejdstidsreglerne.

Endelig og ikke mindst håber jeg på, at der snart sker nogle lønforbedringer på chefområdet. Rammerne har været de samme i alt for mange år Vi i chefgruppen bliver konstant bedt om at leve op til krav, der konstant bliver større, og så synes jeg, at honoreringen skal følge med.

 

Hvilket resultat er du mest stolt af at have opnået som værnsformand?

– Virket som værnsformand har ændret sig væsensforskelligt. Tidligere indgik man rigtig mange aftaler. I dag er værnsformanden mere lobbyist og står for nogle af de lokale samarbejdsrelationer. Derfor er det svært at pege på særlige resultater uden eventuelt at støde samarbejdspartnere.

 

Hvordan holder du kontakten til medlemmerne, så du kender deres ønsker?

– Gennem personlige relationer og via almindelige tjenstlige møder i hverdagen. Ofte er opgaven at rådgive og afklare misforståelser om gældende regler. Når jeg kommer rundt i tjenstligt ærinde, kan jeg da godt tage HOD-hatten på og sige, hvad jeg mener om en sag. Desuden holder vi ERFA-møde med tillidsrepræsentanterne mindst en gang om året.

 

Hvorfor er det vigtig at være medlem af en fagforening?

– Nogle medlemmer oplever nok, at de selv kan klare skærene ved de årlige lønforhandlinger- og det gør de ofte rigtig godt. Men lønforhandlinger er kun en lille del af pakken i HOD. Det er organisationen, der skaber rammen om lønforhandlingerne, og derudover er der måske behov for eksempelvis juridisk hjælp, hvis man er kommet til at træde ved siden af i tjenesten og derfor risikerer straf.

I dag har vi en meget høj organisationsprocent i Søværnet, men i de kommende år får vi officerer ind, som kommer med en uddannelse bag sig, og som måske allerede er medlem af en faglig organisation. Så er det op til HOD at sælge sig til dem, for vi kan ikke bare forvente, at de nye officerer automatisk vil banke på døren for at blive medlemmer hos os.

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *