Log in på Mit HOD:

Nyheder

21 | 03 | 2019
07. November 2018

Mød din værnsformand, Hjemmeværnet

Officerer i Hjemmeværnet er lige så gode som andre.
Foto: Claus Fisker
Tekst: Christian Brøndum, Journalist

Artikel bragt i Fagbladet Officeren, februar 2018.

 

Kent Mikkelsen er værnsrepræsentant for Hjemmeværnet i HOD og ser gerne, at tjenesten i Hjemmeværnet honoreres karrieremæssigt og økonomisk på lige fod med resten af Forsvaret.

 

Officerer i Hjemmeværnet får lavere tillæg end andre. Og tjeneste i Hjemmeværnet tæller ikke på plussiden i karriereforløbet.

Det mener Hjemmeværnets værnsrepræsentant i HOD´s hovedbestyrelse, oberstløjtnant Kent Mikkelsen, der er chef for Hærhjemmeværnets distrikt Fyn. Hans stab tæller 27 militært og civilt ansatte, men han er også chef for henved 3.000 frivillige medlemmer.

Kent Mikkelsen har tilbragt hovedparten af sine år som officer i Hjemmeværnet, men har også forrettet tjeneste i den daværende Forsvarets Personelstyrelse, ligesom han har været udsendt til Kosovo og Irak ved NATOs Training Mission. Stabskursus tog han ved Baltic Defense College i Estland, og han derfor et bredt sammenligningsgrundlag i bedømmelsen af sine officerskolleger i Hjemmeværnet.

“Jeg er blevet positivt overrasket over, at Hjemmeværnet faktisk fylder meget i HOD. Vi er en lille organisation, men som tjenestegren er Hjemmeværnet fuldt accepteret. Vi er ikke en lillebror, der sidder i hjørnet, mens de store snakker.

Men vi har nogle specielle forhold sammenlignet med det øvrige forsvar. Det er min oplevelse, at det ikke vægter så meget at forrette tjeneste i Hjemmeværnet som det gør i resten af Forsvaret. En tur i Hjemmeværnet er ikke nødvendigvis noget, der tæller på plussiden i dit CV. Rent økonomisk, på tillægssiden, halter Hjemmeværnet også efter resten af forsvaret. Der er stadig knyttet fordomme til Hjemmeværnet – at det er sådan en lidt sekundær tjeneste. Jeg har en helt anden opfattelse,” siger Kent Mikkelsen.

Han mener, at Hjemmeværnet har forandret sig ganske meget gennem den sidste snes år.

“Da jeg startede i Hjemmeværnet i 1988 var der sikkert noget rigtigt i de gamle fordomme. En god øvelse bestod af 1000 løse skud og røde pølser bagefter. I dag består hovedparten af dem, der søger optagelse, af unge, engagerede mennesker, der er fuldt på højde med dem, du finder i hæren. De vil udfordres og vil have noget igen, hvis de skal stille deres fritid til rådighed. Og når jeg skal være ærlig, må jeg indrømme, at vi ikke altid klarer den opgave. Det kan du læse i vores afgangstal. Vi har desværre en nettoafgang af medlemmer, selv om afgangen faldt betydeligt i 2016,” konstaterer Kent Mikkelsen.

 

Stor opbakning i befolkningen
Den gode nyhed er, at Hjemmeværnet scorer højt, når man spørger om befolkningens syn på Hjemmeværnet. Den seneste måling af omdømmet viser, at syv ud af ti anser Hjemmeværnets støtte til politi og forsvar relevant. Endnu flere har tillid til, at Hjemmeværnet løser sine opgaver.

» Jeg tror, at den positive måling har sammenhæng med, at vi har været meget synlige, både i forbindelse med de store storme og når vi står ved grænsen og laver grænsekontrol «,
Kent Mikkelsen, oberstløjtnant

Men spørgsmålet er, om det er støtte til politiet, storme og grænsekontrol, vi skal bruge kræfterne på? Vi befinder os i en brydningsfase, og jeg ser frem til næste forsvarsforlig i håb om, at vi får revurderet vores operative opgaver,” siger Kent Mikkelsen.

“Der står i Hjemmeværnsloven, at vi skal støtte de tre værn. Men når jeg ser på mine opgaver her på Fyn, så består den militære opgave i at bevogte et antal militære objekter, som jeg ikke nødvendigvis behøver tyve underafdelinger til at klare. Så jeg ser meget gerne øgede nationale opgaver til støtte for Hæren. Vores primære arbejdsgiver er for tiden politiet, som vi yder almindelig hjælp, altså uden våben. Men er hjælp til politiet vores vigtigste opgave? For mig er det vigtigt, at vi holder fast i, at vi er en frivillig militær organisation der har våben, fordi den operative opgave kræver det”.

I forlængelse af terrorangrebet på “Krudttønden” i København for to år siden, hvor gerningsmanden angreb med et stjålet hjemmeværnsvåben, inddrog man bundstykkerne til de våben, som opbevares hjemme hos de frivillige. Det er hensigten, at bundstykkerne skal genudleveres, når sikkerheden ved opbevaringen er forbedret.

Spørger man Kent Mikkelsen er våben en forudsætning for, at Hjemmeværnet kan løse deres opgaver, hvor og hvordan våbnene skal opbevares må være en politisk afvejning.

”Der er rigtigt mange følelser i denne afvejning, idet Hjemmeværnet grundlæggende bygger på, at kunne opstille, uddanne og indsætte enheder lokalt”.

 

Samværet med de frivillige er en vigtig drivkraft

“Jeg tror ikke, du kan finde en tilsvarende spændende stilling andre steder i Forsvaret. Du er selvstændig chef, og de job er der ikke mange af mere. Du har en fast organisation, der ligner alle andre i Forsvaret, men derudover har du 3.000 frivillige, der skal ledes på en anden måde. Det er ekstremt berigende at arbejde i en frivillig organisation, der bygger på motivation. Her er kontant afregning, er der ikke kvalitet i det du levere, møder de frivillige bare ikke op næste gang. Den ledelsesmæssige udfordring det er, at skulle agere i en mangfoldig frivillig organisation, er jeg overbevist om, kunne give rigtige officerer en bredere ballast i deres fremtidige virke, og en ballast der ikke kan erhverves andre steder i forsvaret. Det er fantastisk at tage ud en søndag formiddag, hvor vi har indsat 75 mand på en operativ opgave eller har en uddannelsesaktivitet kørende med folk, der faktisk bruger deres fritid på det her. Det er dét engagement, som holder én kørende.”

 

Foto: Claus Fisker

Chef og fagforeningsmand

Men jobbet som chef og samtidig som værnsrepræsentant i en fagforening har et medfødt dilemma i sig. HODs medlemmer omfatter næsten alle officerer, fra forsvarschefen i toppen til yngste kadet i bunden.

» Det er en udfordring at vide, hvornår man er chef og hvornår man er værnsrepræsentant. Men jeg tænkte faktisk meget over dilemmaet, inden jeg sagde ja til at blive værnsformand. «,
Kent Mikkelsen, oberstløjtnant

Jeg er også afklaret med, at rollen som fagforeningsrepræsentant måske ikke altid er den bedste karrierevej, fordi man på et tidspunkt vil blive modspiller til ledelsen. Det kan ikke undgås,” siger Kent Mikkelsen.

Han har endnu ikke stået i en situation, hvor han som arbejdsgiver eksempelvis skal afskedige en officer, som han også er værnsrepræsentant for. Men skulle den opstå, vil HOD kunne overtage rollen som repræsentant for den pågældende officer.

“Jeg tror bestemt, at vi kan håndtere de situationer. Det sker jo også, at vores formand skriver en leder, hvor han skælder ud på Forsvarets øverste ledelse, selv om de også er medlemmer hos HOD.”

 

I internationale miljøer

Erfaringerne fra Hjemmeværnet og dets mangfoldighed af frivillige gjorde det lettere for Kent Mikkelsen at falde til som udsendt i internationale miljøer, hvor mangfoldigheden blandt de udsendte også er stor. Samme erfaringer drog han også nytte af som elev på Baltic Defense College.

“Stabskurset i Estland gjorde et meget stort indtryk på mig. Jeg havde mulighed for at få min kone og vores to børn med derover. Vi fik en fælles oplevelse som familie, og jeg fik en stor oplevelse som elev blandt 24 nationaliteter og med brigadegeneral Michael Clemmesen som chef. Han var en oplevelse i sig selv,” siger Kent Mikkelsen.

“Jeg flyttede mig ekstremt meget, både menneskeligt og fagligt. Jeg lærte at tænke og analysere på nye måder. Det var et godt kursus.”

Kent Mikkelsen er mindre overbevist om nytten af særligt NATO´s træningsmission i Irak. Men de to udsendelser gav ham personligt værdifulde erfaringer. “Jeg følte, at jeg manglede at have været udsendt, særligt mens jeg var ansat i Forsvarets Personeltjeneste, hvor jeg skulle udstikke folk til udsendelse. Det kan man bedre gør, når man selv har prøvet det,” siger han.

 

Blå bog

 

Kent Mikkelsen, oberstløjtnant, 49 år

Uddannet som reserveofficer ved Hærens Træn- og Militærpolitiskole i 1987 suppleret med P83-overgangsuddannelsen ved Hærens Officersskole i 1995. Har desuden gennemført Videreuddannelsestrin II/L ved Baltic Defence College i 2003 samt en række andre kurser.

 

Kent Mikkelsen startede som delingsfører ved Sjællandske Trænregiment i 1987-88 og har blandt andet forrettet tjeneste som uddannelsesofficer og senere lærer ved Hjemmeværnsskolen. Fra år 2000 til 2012 arbejdede han med HR som sagsbehandler og sluttelig som afdelingschef i Forsvarets Personeltjeneste afbrudt af udsendelser til NATO Training Mission i Irak i 2007-2008 og til United Nations Interim Administration Mission in Kosovo 2011-2012, hvor han blev udnævnt til chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn.

 

Privat er hans store interesse fodbold. Han har været formand for den lokale fodboldklub og spiller stadig på et old boys-hold.

6 spørgsmål til værnsformanden

Hvorfor gik du ind i fagforeningsarbejde?

– I slutningen af 90’erne sad jeg som medlem af bestyrelsen i vores lokalafdeling. Men som distriktschef har jeg et behov for at påvirke HR-politikken generelt. Der er meget positivt i den, blandt andet i mulighederne for øget geografisk stabilitet. Det er også rigtigt, at det er chefen, der sætter sit hold. Men den store udfordring, som er årsagen til den store officersafgang, er, at officererne er fuldstændig låst. Muligheden for at blive beordret til midlertidig tjeneste blev afskaffet over natten. Derfor er der ingen mobilitet. Hvis du af hensyn til din karriere ønsker at flytte til Vestjylland i en periode, må du sandsynligvis efterlade din familie i København, og du risikerer at sidde fast i stillingen derovre, mens du samtidig betaler for dobbelt hushold.

 

Hvad er HOD´s vigtigste fokusområde og hvorfor?

– At medvirke til, at HR-politikken kommer til at fungere mere hensigtsmæssigt. Vi skal skabe mere mobilitet og være med til at sikre en karriererådgivning, så man ikke bare er sin egen lykkes smed. Der skal skabes bedre vilkår for at uddanne sig. Den nye uddannelse, med blended learning ved siden af havende tjeneste, trækker virkelig tænder ud.

 

Hvad vil for dig være det vigtigste resultat ved OK 18?

– I forhold til de centrale forhandlinger har jeg et – måske naivt – ønske om en “ny” Ny Løn. Processerne omkring Ny Løn er for tunge i forhold til den lille sum, der kan udmøntes. Som det er, virker Ny Løn ikke som ledelsesredskab, men skaber mere utilfredshed end tilfredshed blandt medarbejderne. Og så vil jeg arbejde for mere mobilitet.

 

Hvilket resultat er du mest stolt af at have opnået som værnsformand?

– Jeg har haft hvervet i godt et halvt år. Men jeg synes, og det er i høj grad er min forgængers fortjeneste, at vi står stærkt i HOD. Vi er en samlet flok, uden fragmentering. Vi fungerer godt, og det er mit håb, at jeg med tiden kan være med til at skabe samme lønvilkår og karrieremuligheder for officererne, der forretter tjeneste i Hjemmeværnet, som officererne i Forsvaret.

 

Hvordan holder du kontakten til medlemmerne i dit værn, så du kender deres ønsker?

– Jeg bruger primært vores lokalafdelinger, som vi har fem af. Vi holder også fast i en gammel tradition med et årligt værnsmøde for alle lokalafdelinger.

 

Hvorfor er det vigtigt at være medlem af en fagforening?

– Jeg meldte mig ind i HOD i sin tid, fordi det gjorde alle andre. Men når jeg kigger tilbage på mine flere end 30 år og ser, hvad min organisation har opnået på mine løn- og ansættelsesvilkår, og når jeg ser på, hvad jeg som person har modtaget i form af juridisk bistand og hjælp fra en bisidder til en lønforhandling, så kan jeg se, at jeg har fået kontingentet tilbage mange gange.

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *