Log in på Mit HOD:

Nyheder

21 | 01 | 2019
07. November 2018

Mød din værnsformand, Flyvevåbnet

Det handler om at få tingene til at lykkes.
Foto: Morten Fredslund
Tekst: Morten Fredslund, Journalist

Artikel bragt i Fagbladet Officeren, juni 2017

 

Flyvevåbnets værnsformand, oberstløjtnant Jan Wolff, ser Forsvarets nye HR-strategi som et af de kerneområder, hvor HOD’s medlemmer og Forsvaret generelt udfordres. For den inkarnerede marathonløber og triatlet er udfordringer dog ikke kun et onde, men også en naturlig drivkraft i hverdagen.

 

En dyb og ægte lyst til at forandre tingenes tilstand til det bedre var tilbage i midt-90’erne den direkte årsag til, at Jan Wolff som ung premierløjtnant sprang til, da tillidshvervet som lokal HOD-afdelingsformand på Flyvestation Skrydstrup en dag stod ledigt.

 

Nu godt 20 år senere er Jan Wolff stadig engageret i HOD. Striberne på den lyseblå uniformsmanchet er blevet flere og bredere, og i dag er Jan Wolff værnsformand for Flyvevåbnet.

» Jeg synes, at det er vigtigt, at man bruger sin stemme og er med til at påvirke, hvor man kan. For den retning, som fagforeningen arbejder henimod, det er den retning, som fagforeningen hører, at medlemmerne gerne vil «,
Jan Wolff, oberstløjtnant

I hans beskedne lejlighed ved det gamle infirmeri på Flyvestation Aalborg er en knaldrød triatlon-cykel med carbon-fælge parkeret i stuen. Og med tre Ironmans bag sig – heriblandt en i forbindelse med VM på Hawaii – signalerer Jan Wolff flere ting: Dels at han er en fighter og i stand til at kæmpe mod hårde odds, dels at han er en mand, der sætter sig mål og går benhårdt efter at indfri dem. At dyrke triatlon kræver mange timers daglig træning alene i løbesko, i havet og i sadlen på landevejen, og sporten er ikke en holdsport. Men tag ikke fejl. Jan Wolff er også en holdspiller. Eksempelvis har han i flere år dyrket cricket i 1. division, og på arbejdspladsen vægter han fællesskabet og de fælles værdier højt.

– Generelt er jeg meget positiv og konstruktiv af natur. Og da jeg gik ind i fagforeningsarbejdet, var det, fordi jeg kunne se, at hvis man kunne få samarbejdet med ledelsen til at køre godt, så kunne medarbejderne få bedre vilkår. Det ville også komme ledelsen til gode, da de kunne få en arbejdsplads med glade medarbejdere, som det ville være let at fastholde. Da jeg senere stillede op som lokalafdelingsformand, var det, fordi jeg godt kan se udfordringerne, men også er i stand til komme med løsningsforlag til problemerne, siger Jan Wolff.

 

Nyt job – ny rang

Sidste år tiltrådte han stillingen som afdelingschef for Logistic Support Group ved Air Transport Wing Aalborg  efter i en lang årrække at have haft jager-eskadrillerne på Flyvestation Skrydstrup som base. Hans private hjembase er dog stadig det sydlige Jylland, og pendling er med ét blevet et fast begreb i Wolff-familiens dagligdag.

– Jeg har to overnatninger her på Flyvestation Aalborg og to derhjemme i løbet af en arbejdsuge. Så det er til at leve med, fortæller Jan Wolff.

Han lægger ikke skjul på, at flytningen fra Skrydstrup til Aalborg blev aktuel, fordi der netop var en ledig oberstløjtnant-stilling, der matchede hans baggrund som teknisk officer. Med jobbet fulgte forfremmelsen fra major til oberstløjtnant.

– Med den nye HR-strategi er det blevet meget svært at forudse, hvilke stillinger, der bliver ledige hvornår. I mit eget tilfælde ved jeg jo ikke, om min kollega på Skrydstrup skifter job om lidt eller om 10 eller 15 år. Sådan er settingen i øjeblikket. Men jeg ser en risiko for, at systemet sander til, hvis folk kun søger stillinger, som passer geografisk, eller når der følger en udnævnelse med. Så sidder folk jo og lurepasser og venter på, at der bliver et hul et eller andet sted. Men der er jo ingen, der ved, om hullet opstår, eller hvornår det opstår – og så er man nødt til at søge de stillinger, der passer bedst, siger Jan Wolff.

 

Redskaberne mangler

Som triatlet er minutiøs planlægning og god forberedelse alfa og omega. Og netop den manglende mulighed for god planlægning kombineret med en høj grad af tilfældighed i kølvandet på Forsvarets nye HR-strategi er et fokusområde for Jan Wolff.

– Der er ændret en masse vilkår for ansættelse, uddannelse og forflytning. Tjenestemands­be­grebet er stort set væk, og man læner sig op ad det civile arbejdsmarked, hvor der er kamp om arbejdskraften på markedsvilkår – det vil sige efter udbud og efterspørgsel. Men cheferne har ikke de rette værktøjer, der kan hjælpe dem med eksempelvis at fastholde en bestemt kernemedarbejder i enheden. Ansvaret for løn- og arbejdsvilkår er placeret hos FPS, og den lokale chef ved ikke, hvor han skal ringe hen for at kunne tilbyde medarbejderen noget ekstra. Omvendt er det for medarbejderen, der er fristet af noget andet, men egentlig har lyst til at blive. Han ved ikke, hvem han skal henvende sig til for at få opfyldt særlige ønsker, som måske kunne få ham til at blive på det konkrete tjenestested, siger Jan Wolff og tilføjer:

–  Samtidig siger vi til de unge, at de ikke behøves at være her hele livet. Og da de er overenskomstansatte, kan de jo forlade stillingen, når det passer dem. Men i Flyvevåbnet skal en teknisk officer eller mellemleder ofte være på en bestemt flytype i et vist antal år. Hvis han eksempelvis er væk fra flytypen i seks år, ja så skal han starte uddannelsen på det konkrete fly fra bunden igen. Så der er nogle nøglepersoner, som vi næsten med vold og magt skal fastholde, fordi de er uhyre vigtige for os på den lange bane. Men det er der ikke nogen, der siger højt, da det koster penge. Så vi mangler simpelthen de nødvendige redskaber til at fastholde dem.

 

Forudser personelmangel

Selv om Jan Wolff savner tiden, hvor karriereplanlægningen lå i mere faste rammer, ønsker han ikke konsekvent at rulle HR-strategien tilbage.

– Flyvevåbnet har ikke øget indtaget af officerer og mellemledere. Men da vi nu ikke længere kan planlægge og styre, hvornår konkrete medarbejdere forlader jobbet, frygter jeg, at man på længere sigt vil løbe ind i problemer med bemandingen. Især i specialistfunktioner, hvor det tager op til 20 år, før specialisten for alvor begynder at præstere og lære fra sig. Så jeg tror, at man bliver nødt til at se på, om man kan lave en kombination af det nye og det gamle system. Eksempelvis at lave en plan og sige til nogen: ”Du bliver nødt til at blive siddende her i en periode for systemets skyld”. Ellers risikerer vi at stå i en situation, der svarer til et skib, som skal ud at sejle, og halvdelen af besætningen søger væk 14 dage inden, siger Jan Wolff.

Han peger på Ny Løn som et andet område, der bør gås efter i sømmene.

 

Foto: Morten Fredslund
» Cheferne bruger rigtig, rigtig meget tid på at udmønte Ny Løn-midlerne. Jeg tror ikke, at den tid står mål med den effekt, vi får ud af det «,
Jan Wolff, obersløjtnant

Nogle af dem, der får, er skuffende over, at de ikke får mere. Og de, der ikke får, er måske skuffede over, at de ikke får noget. Samtidig er der hvert år stor frustration over al den tid, Ny Løn-udmøntningen tager. Men midlerne er givet som en del af overenskomsten. Så hvis de ikke skal uddeles som Ny Løn, skal vi finde på noget andet. Men det mener jeg også, at tiden er moden til, siger Jan Wolff.

 

Fik øjenåbner i FKO

Hans interesse for fly blev allerede vakt, da han som helt ung tog til flyveopvisninger sammen med sin far. Jagerpilot-drømmen blev droppet på grund af brillebrug, og valget faldt i stedet på uddannelsen til teknisk officer i Flyvevåbnet.

Siden har jobbet ført ham vidt omkring. Tre udsendelser er det blevet til, og fra 2011-2013 var Jan Wolff sagsbehandler i den daværende Forsvarskommando. En periode, som han selv betegner som et absolut højdepunkt i karrieren.

– I Forsvarskommandoen oplevede jeg på tæt hold, hvor kompetente mennesker det er, der træffer beslutninger på det niveau. Det er altid spændende at se Forsvaret fra flere vinkler og flere niveauer. Man får et andet helhedssyn, og man får større forståelse for, hvorfor nogle beslutninger bliver truffet. Hvis man sidder langt fra København, kan visse beslutninger godt virke uigennemtænkte. Men når man så er tæt på og bagved og ser, hvorfor tingene er, som de er, ja så er der jo tit en helt naturlig forklaring, som kan være svær at få øje på, når man er et andet sted ude i systemet, siger Jan Wolff:

– Den gennemanalytiske tilgang til tingene, jeg så blive eksekveret i FKO – det var en øjenåbner. Den struktur, der var, ja det var ligegodt noget, jeg blev imponeret over. Og jeg kunne godt unde alle yngre officerer at opleve det på et eller andet tidspunkt i deres karriere. Det er altså meget kompetente mennesker, der arbejder på det niveau.

 

Udfordringer er en drivkraft

Jobbet i FKO søgte Jan Wolff selv, men i modsætning til i dag, var jobbet dengang en del af en nøje defineret karriereplan.

– Det var en trædesten på karrierevejen. Udfordringen i dag er, at man som ung officer kan sende den ene ansøgning efter den anden efter et job i VFK uden at få det. Og får man afslag, får man heller ikke at vide, hvorfor man ikke fik jobbet. Her skal vi blive bedre til at vejlede folk i den rigtige retning, siger Jan Wolff, der understreger, at han ikke er modstander af den nye HR-strategi.

– Jeg synes blot, at der er nogle uhensigtsmæssigheder, som giver os nogle udfordringer, som man ikke har styr på. Det er udfordringer, vi må arbejde videre med, siger Jan Wolff.

Men for triatleten, oberstløjtnanten og værnsformanden Jan Wolff er udfordringer ikke noget, der slår ham omkuld. Tværtimod.

– Jeg har aldrig følt mig fastlåst, og jeg elsker mit job, fordi jeg ikke kender hverdagen. Det er 24/7 med nye udfordringer hele tiden. Det synes jeg er sjovt. Og så det at få tingene til at virke. Når du har en ”lortesag” og siger: Det her kommer aldrig til at fungere, og du så alligevel får det til at virke, ja så strækker jeg armene i vejret og råber: YES!  Alle sagde, at det ikke kunne lykkes, men det lykkedes alligevel. Ha! – det, synes jeg, er sjovt.

 

Blå bog

 

Jan Wolff, oberstløjtnant, 49 år

Uddannet som teknisk officer i Flyvevåbnet i 1993. Gennemførte VUT II i 2007.

 

Jan Wolff indledte sin tjeneste som rekrut og befalingsmand på Flyvestation Værløse i 1987-89. Herefter fulgte en uddannelse som elektromekaniker på Flyvestation Aalborg. Efter officersskolen var det F16-eskadrillerne på Flyvestation Skrydstrup, der dannede rammen for Jan Wolffs tjeneste i 18 år, blot afbrudt af to års stabstjeneste ved Flyvertaktisk Kommando 2004-2006.

 

Tjenesten ved Fighter Wing Skrydstrup har både omfattet stabs- og vedligeholdelsestjeneste, poster som chef for Aircraft Maintenance Squadron, HR-sektionen og fungerende stabschef. Fra 2011-2013 gjorde Jan Wolff tjeneste i Forsvarskommandoens Planlægningsafdeling, inden turen gik til Jalalabad i Afghanistan som ubevæbnet FN-militærrådgiver. Efter hjemkomsten i 2014 ventede et job som chef for Logistik og Driftsstyring ved Fighter Wing Skrydstrup, inden Jan Wolff sidste år rykkede til Air Transport Wing Aalborg som chef for Logistic Group.

6 spørgsmål til værnsformanden

Hvorfor gik du ind i fagforeningsarbejde?

– Da lokalafdelingsformanden på Flyvestation Skrydstrup skulle pensioneres i 1995 søgte han en afløser, og jeg sprang til. Jeg var ung, men havde flere idéer til at samarbejde med ledelsen og derigennem medvirke til at skabe og fastholde Skrydstrup som en god arbejdsplads, hvor medarbejdere gerne ville gøre tjeneste. Samtidig kunne ledelsen få en arbejdsplads, hvor det var let at fastholde folk. Det var ønsket om at gøre en forskel.

 

Hvad er HOD’s vigtigste fokusområde og hvorfor?

– HOD skal medvirke til, at der bliver skabt nogle værktøjer, som understøtter HR-strategierne. Hvis man læser HR-strategierne, er de faktisk ganske udmærkede, men de fordrer, at der er nogle værktøjer, der understøtter dem. Og når man kigger i værktøjskassen i øjeblikket, så synes jeg, at den er lidt tom. Hvis man som chef eksempelvis gerne vil fastholde en nøglemedarbejder, er vejen uoverskuelig, og viljen hos beslutningstagerne til at iværksætte diverse tiltag er lille.

HOD skal sørge for, at Forsvaret bliver opmærksomt på, at de her værktøjer skal udvikles og sættes i spil.

 

Hvad vil for dig være det vigtigste resultat ved OK 18?

– Jeg tror, at det er vigtigt, at medlemmerne oplever en reel lønstigning, som man har fået det på det civile arbejdsmarked. De sidste par overenskomster har kun givet meget beskedne lønstigninger – ja, sågar en modregning i lønstigningen. Desuden har vi nogle meget firkantede regler og systemer, der styrer vores ydelser. Her kunne man godt kigge på at få de regelsæt forenklet. Især Ny Løn, som man bruger rigtig megen tid på at udmønte. Ny Løn skulle understøtte effektivitet og udvikling, men virker ikke helt efter hensigten.

 

Hvilket resultat er du mest stolt af at have opnået som værnsformand?

– Jeg forsøger med en positiv og konstruktiv indstilling at drøfte relevante emner med chefen for Flyverstaben og medvirke til at imødegå de udfordringer, Forsvaret og Flyvevåbnet står overfor. Men jeg kan ikke nævne noget konkret – ud over at jeg peger i en bestemt retning, hvor jeg mener, at Forsvaret bør have fokus. Fagforening er mere et holdspil, synes jeg. Der er ikke nogen anfører eller stjernespiller. Men jeg er budbringer og talerør – begge veje.

 

Hvordan holder du kontakten til medlemmerne i dit værn, så du kender deres ønsker?

– Jeg orienterer lokalformændene via mail, når der er nyt fra Hovedbestyrelsen eller nyt fra Flyverstabens Hovedsamarbejdsudvalg. Det får jeg så tilbagemeldinger på og er dermed i sync med, hvad der rører sig. Når jeg rejser rundt tjenstligt og møder kolleger, spørger jeg gerne ind til, hvad der rører sig.

Vi er jo et lille værn, hvor de fleste af os kender hinanden, og vi har et fint og velfungerende netværk.

 

Hvorfor er det vigtigt at være medlem af en fagforening?

– Det er vigtigt, fordi det er fagforeningen, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår. Hvis man gerne vil være med til at påvirke dér, skal man da løfte sin stemme og deltage aktivt – ellers får man det, andre folk gerne vil have fokus på.

Du kan også sammenligne det med et forsikringsselskab. Du kan måske undvære det i mange år, men pludselig kan du stå i en situation, hvor du har brug for hjælp. Hvis du ikke er med, får du ikke hjælp. Men er du med, får du den hjælp, du har brug for.

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *