Nyheder

22. December 2023

Mød din værnsformand, Beredskabsstyrelsen

HOD’s hovedbestyrelse består af 19 personer valgt af repræsentantskabet blandt de aktive medlemmer. Fem af dem er såkaldte værnsformænd. Sektionschef Per Sloth Møller er værnsformand for Beredskabsstyrelsen.
Foto: Sektionschef Per Sloth Møller er 60 år. Han er souschef ved Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse i Tinglev. Foto: Claus Fisker
Tekst: Per Sloth Møller, værnsformand, Beredskabsstyrelsen

Artikel bragt i Officeren, juni 2023.

 

Det er vigtigt af få skabt synlighed hos officerskorpset af det arbejde, som HOD udfører – og det gælder både arbejdet i hovedbestyrelsen og i sekretariatet. Omvendt er det lige så vigtigt at få bibragt hovedbestyrelsen og sekretariatet viden om de realiteter, der gør sig gældende hos officererne i Beredskabsstyrelsen og de militære værn.

Synligheden af arbejdet i HOD skal huske medlemmerne på, at deres løn- og arbejdsvilkår ikke er kommet af ingenting, men at det er resultatet af mange års forhandlinger med arbejdsgiveren.

 

Den vigtigste måde at sikre synligheden på er via den information, der kommer fra sekretariatet, og ved at værnsformændene holder informationsmøder med tillidsrepræsentanterne og lokalafdelingerne.

 

Desuden skal medlemmerne af hovedbestyrelsen bruge alle lejligheder til at italesætte HOD’s arbejde. Herved skabes en konstruktiv dialog, der sikrer legitimiteten af arbejdet, ligesom der kommer konstruktive bidrag til det videre arbejde.

 

Endvidere medvirker det til, at officererne får interesse i det faglige arbejde, således at der også i fremtiden vil være officerer, der er villige til at stille sig til rådighed som tillidsrepræsentanter, lokalafdelingsformænd og hovedbestyrelsesmedlemmer.

 

Hvorfor gik du ind i fagforeningsarbejde?

Tilbage i 2008 blev jeg spurgt, om jeg ville stille mig til rådighed som suppleant til HOD’s hovedbestyrelse, og i 2010 blev jeg så valgt ind. Jeg havde ikke tidligere været fagligt aktiv som tillidsrepræsentant eller lokalafdelingsformand, men mine kolleger mente, at jeg med min viden om forholdene i Beredskabsstyrelsen og min holdning til, at personalets tarv skal varetages bedst muligt, var den rigtige mand på posten.

 

Jeg har på intet tidspunkt fortrudt, at jeg takkede ja til at indgå i HOD’s hovedbestyrelse. Arbejdet i hovedbestyrelsen og ikke mindst de informationer, der tilflyder hovedbestyrelsesmedlemmerne, har bibragt mig et helhedssyn på officerens virke, som jeg har kunnet viderebringe til HOD’s medlemmer i Beredskabsstyrelsen.

» Jeg er officererne i Beredskabsstyrelsens talerør ind i hovedbestyrelsen og sekretariatet, men også HOD’s talerør over for officererne i Beredskabsstyrelsen «,
Per Sloth Møller

Hvad laver du i rollen som værnsformand for BRS?

Det er jo ingen hemmelighed, at de omkring 120 officerer i Beredskabsstyrelsen udgør et mindretal af medlemmerne i HOD, ligesom arbejdsområderne og –vilkårene adskiller sig fra Forsvaret på mange punkter. Der er i øjeblikket ingen i sekretariatet med en baggrund fra Beredskabsstyrelsen, så jeg er officererne i Beredskabsstyrelsens talerør ind i hovedbestyrelsen og sekretariatet, men også HOD’s talerør over for officererne i Beredskabsstyrelsen.

 

Det samme gør sig gældende i forhold til Beredskabsstyrelsens chefer og direktion, hvor jeg kan præsentere HOD’s og officerernes holdninger og udfordringer. Som bekendt skal bølgerne gå højt, før cheferne får våde fødder, så med rettidig information kan en række af dagligdagens udfordringer løses, før de bliver til rigtige problemer.

 

Foto: Arbejdet i hovedbestyrelsen og ikke mindst de informationer, der tilflyder hovedbestyrelsesmedlemmerne, har bibragt mig et helhedssyn på officerens virke, siger Per Sloth Møller. Foto: Magnus Stig Mikkelsen

Hvad er de tre største udfordringer for officerskorpset, som du ser lige nu på dit eget område?

Siden aflysningen af Den kolde Krig og nedlæggelsen af det krigsmæssige civilforsvar er Beredskabsstyrelsen blevet decimeret til en lille organisation uden den slagkraft og redundans, som kompleksiteten og udviklingen i samfundet fordrer. Beredskabsstyrelsen kan de facto i dag kun med nød og næppe håndtere længerevarende operativ støtte til samarbejdspartnere og myndigheder, som har baseret deres dagligdag og virke på, at Beredskabsstyrelsen kan løse opgaver på deres område. Ligeledes kan Beredskabsstyrelsen kun vanskeligt bemande egne og eksterne stabsfunktioner, og det lader sig kun gøre, ved at personellet udviser en overmåde stor smidighed og ved at gå på kompromis med arbejdsmiljølovgivningen.

 

Hvad er de tre største udfordringer for officerskorpset, som du ser lige nu på dit eget område?

Siden aflysningen af Den kolde Krig og nedlæggelsen af det krigsmæssige civilforsvar er Beredskabsstyrelsen blevet decimeret til en lille organisation uden den slagkraft og redundans, som kompleksiteten og udviklingen i samfundet fordrer.

 

Beredskabsstyrelsen kan de facto i dag kun med nød og næppe håndtere længerevarende operativ støtte til samarbejdspartnere og myndigheder, som har baseret deres dagligdag og virke på, at Beredskabsstyrelsen kan løse opgaver på deres område. Ligeledes kan Beredskabsstyrelsen kun vanskeligt bemande egne og eksterne stabsfunktioner, og det lader sig kun gøre, ved at personellet udviser en overmåde stor smidighed og ved at gå på kompromis med arbejdsmiljølovgivningen.

 

En stor del af udfordringerne kan henføres til, at antallet af officerer er blevet reduceret med 36 procent siden årtusindskiftet, og at der i samme periode ikke er blevet uddannet officerer til Beredskabsstyrelsen, hvorfor officersstillingerne i perioden alene er blevet besat med civile med en vis beredskabsmæssig baggrund, eller mellemledere med et kort civilt uddannelsesforløb.

 

Konsekvensen har været en degenerering af viden og en for stor andel af mellemledere og civile akademikere, der ikke har formået at løfte beredskabsfagligheden til et passende niveau. Endvidere ses en skæv aldersfordeling blandt officererne, hvor der er en stor gruppe, der nærmer sig pensionsalderen, og en yngre gruppe, der efter bedste evne skal forsøge at udfylde stillingerne. Indtaget af officerer på officersskolen står dog ikke mål med afgangen. Hertil kommer, at Beredskabsstyrelsens tjenestesteder qua sit opgavesæt er spredt ud over hele landet. En officer skal derfor flytte geografisk lokalitet for at skabe sig en karriere. Den geografiske mobilitet i samfundet er generelt lav, hvilket tilsvarende er gældende for officererne i Beredskabsstyrelsen, da familiens tarv i vid udstrækning har indflydelse på officerens karrierevalg.

» De senest gennemførte APV’er viste et stort arbejdspres og en udpræget stressfølelse blandt de ansatte i Beredskabsstyrelsen. Arbejdspresset blandt officererne skyldes bl.a., at antallet af officerer er utilstrækkeligt, hvorved den enkelte officer er tvunget til at bestride flere samtidige funktioner «,
Per Sloth Møller

De senest gennemførte APV’er viste et stort arbejdspres og en udpræget stressfølelse blandt de ansatte i Beredskabsstyrelsen. Arbejdspresset blandt officererne skyldes bl.a., at antallet af officerer er utilstrækkeligt, hvorved den enkelte officer er tvunget til at bestride flere samtidige funktioner.

 

Et eksempel er, at for en officer er en operativ vagt en bibeskæftigelse, der skal løses sideløbende med det normale arbejde – sagsbehandling, undervisning, ledelse m.v. Endvidere oplever officererne at blive kaldt på arbejde i deres fritid, idet døgnvagten altid skal retableres, når en enhed bliver indsat, hvilket ofte medfører et brud på arbejdsmiljølovgivningen.

 

Sideløbende med nedskæringerne er der tilført nye beredskabskapaciteter i døgnvagten, som officererne ikke har tid til at gennemføre kompetencevedligeholdelse i, og ved overgangen til de koncernfælles styrelser blev Beredskabsstyrelsen ikke mandskabsmæssigt normeret til at implementere de indførte systemer og arbejdsgange. Samlet set giver det dårlige arbejdsforhold, og en work-life-balance, der er udfordret.

 

Hvad er så det vigtigste at have fokus på i dit HOD-arbejde?

For nuværende er det officerernes arbejdsforhold, der skal i fokus.

 

Beredskabsstyrelsen oplever ikke en afgang af personel, som det ses i Forsvaret – endnu –, men situationen kan hurtigt vende. Der skal derfor iværksættes tiltag til at fastholde personalet, bl.a. ved at forbedre arbejdsmiljøet. Et simpelt skridt vil være at sikre den enkelte officer imod vilkårlige tilkald ved at indføre faste tilkaldevagter til alle operative vagtfunktioner. Herved er der sikret redundans, og officeren har fri, når han/hun har fri. I forlængelse heraf skal der ske en tilpasning af honoraret, så det nærmer sig et niveau, der ses i den øvrige del af samfundet. Tilsvarende skal den operative vagt ved Beredskabsstyrelsens hovedkvarter tilpasses, så vagten overholder den gældende arbejdsmiljølovgivning. Det kan ske ved enten at dele vagten mellem flere officerer i samme døgn eller etablere den som en tilstedeværelsesvagt.

 

Beredskabsstyrelsen følger i større og større omfang de bestemmelser, der gælder for Forsvarets personel. De tjenestemandsansatte beredskabsofficerer på U3xx-niveauet har dog markant dårlige løn- og ansættelsesvilkår, og der ses ikke en vilje hos Personalestyrelsen til at ensrette disse. Officererne i Beredskabsstyrelsen oplever derfor, at Beredskabsstyrelsen alene indfører de bestemmelser, der er fordelagtige for arbejdsgiver. De sidste tjenestemandsansatte officerer i Beredskabsstyrelsen – 61 personer – skal derfor overføres til det samme aftalegrundlag som de militære officerer. Hermed er der en parallel til de overenskomstansatte officerer, der allerede i dag er omfattet af samme aftalegrundlag uanset ansættelsesmyndighed. Det vil være et væsentligt fastholdelsestiltag, og det vil tillige medføre en væsentlig regelforenkling hos Personalestyrelsen.

» Jeg er officererne i Beredskabsstyrelsens talerør ind i hovedbestyrelsen og sekretariatet, men også HOD’s talerør over for officererne i Beredskabsstyrelsen «,
Per Sloth Møller

Hvordan arbejder du sammen med dit værn om at løse udfordringerne?

Det foregår på flere planer.

 

I den formelle samarbejdsstruktur er der et godt samarbejdsklima mellem Beredskabsstyrelsens direktion, den lokale ledelse og medarbejderrepræsentanterne. Det er ikke alt, vi er enige om, og dermed er det ikke alle medarbejdernes ønsker, der bliver implementeret, men der er fra begge sider en vilje til at lytte. Imellem møderne er det altid muligt at tage et formelt eller uformelt kaffemøde, såvel med direktionen som med en lokal chef, hvis der skulle dukke en specifik sag op.

 

Derudover har jeg en tæt dialog med de lokale tillidsrepræsentanter og lokalafdelingsformænd, og jeg gennemfører jævnligt VTC-møder, hvor der udveksles information på tværs af landet. Denne dialog er uvurderlig i mit HOD-arbejde, da det er her, jeg kan kvalificere mine argumenter til mine drøftelser i HOD og med Beredskabsstyrelsens ledelse.

 

Blå bog

Per Sloth Møller, Sektionschef, 60 år

 

Uddannet officer i 1988. Gennemførte VUT II ved Lunds Universitet og Statens Räddningsverk i Sverige i 1996.

 

Efter officersuddannelsen blev han kursusleder ved kursusafdelingen ved Fynske CF-kolonne i Middelfart. Herfra gik turen til Civilforsvarets Tekniske Skole i Tinglev, også som kursusleder.

 

Efter VUT II var han en kort periode chef for uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev, så retur til Teknisk Skole i Tinglev som koordinator for uddannelserne, så tilbage til Beredskabsstyrelsen Sydjylland, denne gang som stabschef, inden han i 2005 blev forflyttet til Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød, hvor han blandt andet skabte grundlaget for Danmarks Host Nation Support på beredskabsområdet. I 2008 vendte han igen tilbage til Tinglev, hvor han i dag er souschef ved det, der nu hedder Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse.

 

Per Sloth Møller har i sin karriere flere gange ledet nødhjælpsarbejde i verdens brændpunkter. Han har bl.a. arbejdet for UNHCR under den 1. Golfkrig og under borgerkrigen i Ex-Jugoslavien, været udsendt som leder af Beredskabsstyrelsens missioner i Sumatra, Pakistan, Filippinerne og Sydsudan samt været beredskabskonsulent på fælleseuropæiske nødhjælpsindsatser i Sovjetunionen og Afghanistan.

Kontakt Per Sloth Møller

Hvordan får man fat i dig?

En meget stor del af officererne i Beredskabsstyrelsen kommer jævnligt forbi Center for Uddannelse i Tinglev, så der har jeg lejlighed for at udveksle synspunkter med kollegerne fra hele landet. Jeg møder desuden gerne op til møder i lokalafdelingerne, og så er jeg i øvrigt ikke længere væk end et telefonopkald.

 

Sektionschef Per Sloth Møller

+4520198977

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *