Log in på Mit HOD:

Nyheder

07. Februar 2020

Kina er sikkerhedspolitisk aktør i Danmarks nærområde

Seniorforsker ved DIIS, Luke Patey mener, at Kina nærmer sig Danmark både politisk og militært, men hvad stiller et lille land op mod en potentiel supermagt.
Foto: Danmark er nødt til at gentænke sit forhold til Kina. Det handler ikke kun længere om handel, men også sikkerhedspolitik, siger Luke Patey, seniorforsker ved DIIS. Foto: Anders Højer Rømeling
Tekst: Anders Højer Rømeling, journalist

Dansk Institut for Internationale Studier har afholdt seminar om Kinas stigende interesse for Europa og Danmark og militære tilstedeværelse i regionen. Seniorforsker Luke Patey giver her sit bud på, hvad Kinas globale ambitioner betyder for Danmark.

 

I dit brief ’Denmark’s China Challenge’ anbefaler du, at Danmark tackler Kina ud fra, hvad Kina er i dag, og ikke ud fra, hvad man håber, Kina vil være i morgen. Hvad skal vi ændre i vores tilgang til Kina?

 

– Danmark har længe betragtet sin relation med Kina som et økonomisk forhold og fokuseret på at fremme handel og kommercielle interesser. I dag er Kina en selvsikker, global magtfaktor, der ikke længere er tilfreds med at pleje sine indenrigspolitiske, økonomiske interesser, men i lige så høj grad ønsker at være til stede i verden og udøve sine politiske, økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser derude.

Den danske regering er ved at lære meget hurtigt, at Kina er villig til at sætte sin politiske vilje over danske forhold, og at Kina med sin stigende militære opbygning også er en sikkerhedspolitisk aktør. Derudover er danske virksomheder ved at indse, at den kommercielle konkurrence fra Kina er stigende, ikke kun i på det kinesiske fastland, men verden over, og at denne konkurrence kommer med en stærk statsstøtte i ryggen.

 

Danmark har nu erkendt, at forholdet til Kina er mere nuanceret og komplekst, og at vi er nødt til at udvikle egenskaber og en ekspertise, der imødekommer den kendsgerning, at Kina ikke længere blot er et stort eksportmarked i Asien.

 

Hvornår gik Kina fra sin selverklærede ”fredelige opstigning” i internationale forhold til i dag at blande sig i, hvilken tegning en dansk avis bringer?

 

– Mange iagttagere peger på præsident Xi Jinpings udnævnelse som generalsekretær af Kinas kommunistiske parti i 2012 som det øjeblik, hvor skiftet skete. Men Kinas assertive adfærd viste sig allerede, da den forrige præsident, Hu Jintao, var i sin anden embedsperiode.

 

Efter den globale finanskrise i 2008 og 2009 følte Kina sig meget sikker på, at landets politiske og økonomiske system var fuldt ud konkurrencedygtigt med vestlige demokratier, og Kina begyndte at promovere sine interesser mere bredt. Da Xi Jinping blev præsident i 2013, accelererede han denne udvikling yderligere. Roden til Kinas store selvtillid, som vi ser i disse år, findes altså adskillige år tilbage.

 

Foto: Ifølge seniorforsker ved DIIS, Luke Patey, har Kina skruet op for sine udenrigspolitiske ambitioner, det gælder også sin militære tilstedeværelse verden over. Foto: Zhou Bo, eng.chinamil.com.cn

Kina ønsker at være en ledende aktør i international politik, men samtidig mangler Kinas militær reel kamperfaring, gælden er enorm, og befolkningsudviklingen går den gale vej. Er Kina stærkt eller sårbart?

 

Ét argument lyder, at kombinationen af Kinas nuværende magt samt landets langsigtede udfordringer efterlader verden med et meget assertivt Kina de kommende to til tre årtier. I denne periode vil Kina forsøge at tilegne sig så meget magt og indflydelse som muligt, inden især den faldende befolkningsudvikling påvirker økonomien for alvor.

 

Kina har en bygget en flådebase i Djibouti, laver flådeøvelser i Østersøen med Rusland og kalder sig selv en ”nær-Arktis-stat”. Skal vi være bekymrede over, at Kina sikkerhedspolitisk nærmer sig Danmark? 

 

Ja, helt bestemt. Øget militær aktivitet i Danmarks nærområder bør bekymre beslutningstagere i København og i Europas andre hovedstæder. Det samme bør de fælles flådeøvelser mellem Kina og Rusland i Østersøen og i Middelhavet.

Kinas voksende, globale rækkevidde og indflydelse virker nærmest uundgåeligt. Hvad kan et lille land som Danmark gøre for at beskytte sine interesser i en sådan verden?

 

Intet er uundgåeligt. Få ville havde forudset det drastiske kursskifte i USA’s udenrigspolitik, før Donald Trump kom til magten. Et lignende kursskifte kan ske for Kina, især fordi Kina for tiden fremprovokerer et dårligt forhold til en lang række lande verden over. Danmark befinder sig i en god position takket været sit medlemskab i EU og kan tillade sig at vente på, at den kinesiske storm går over, og for den sags skyld også at stormen fra Trump-administrationen går over.

 

Danmark bør fremme samarbejdet i EU, der gør, at EU kan stå imod presset fra magtfulde statsmagter. Det er ikke klogt, hvis Danmark beslutter at sidde på tilskuerrækkerne og håbe på, at Kina eller USA ændrer adfærd. EU giver Danmark en langt større styrke, end Danmark har på egen hånd.

 

Luke Patey er seniorforsker i udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *