-->

Nyheder

29. September 2017

Hvidbog om officerer

HOD har udleveret en ny hvidbog til politikere på Christiansborg.
Foto: Formand for HOD, Niels Tønning, og konsulent Carl Henning G. Johnsen overrakte og drøftede hvidbogen med blandt andre Kristian Pihl Lorentzen (V) fra Forsvarsudvalget.

HOD har indtil nu ikke blandet sig politisk ved indgåelse af forsvarsforlig.

 

Det princip gør vi op med denne gang, for det er efter HOD’s opfattelse et uhyre vigtigt forlig, der skal indgås i løbet af efteråret.

 

Vi har ikke en militærfaglig mening om, hvilke kapaciteter Forsvaret skal råde over – men vi har en mening om, at de kapaciteter, der vælges, skal være hele kapaciteter. Der skal ikke længere være behov for at sejle for kort, fordi der mangler mandskab, eller acceptere mangel på arbejdskraft eller andre ressourcer i det hele taget.

 

Vi har i denne uge udgivet en “hvidbog” inden for de områder, vi personalepolitisk gerne ser drøftet inden forliget indgås. Det er emner som professionalisme, mobilitetskrav og -behov, organisering og HR-strategier, vi har meninger om.

 

Bogen bygger på de undersøgelser, vi selv har lavet over årene, suppleret med de udsagn fra medlemmer, som vi oftest hører. Endelig er der brugt tal fra åbne kilder, da vi ikke har adgang til Forsvarets databaser.

 

Grundlaget er derfor medlemmernes holdninger, som de er videregivet til os – suppleret af en central politisk stillingtagen til områderne.

 

Vi erklærer ikke, at vi er nærmest geniale ved at udgive denne hvidbog. Eller at indholdet er genialt. Men vi håber at skabe debat inden for områder, som efter vores opfattelse er enten nødlidende eller kritiske.

 

Bogen blev i går udleveret til repræsentantskabet og er i dag blevet udleveret til ordførere i Folketinget ved et møde på Christiansborg.

 

Hvis du er interesseret, kan du læse bogen her

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *