-->

Nyheder

12. Januar 2023

Gruppelivsforsikring er flyttet til PFA

Fra 1. januar 2023 er gruppelivsforsikringen gennem HOD flyttet fra Forenede Gruppeliv til PFA.
Tekst: Carl Henning G. Johnsen, sekretariatschef

Hvis du har tegnet den frivillige gruppelivsforsikring gennem HOD, så er den flyttet fra Forenede Gruppeliv til PFA d. 1. januar 2023. Samtidig ændres betalingen fra at ske via lønnen til at ske via betalingsservice.

 

Det betyder, at du i disse dage modtager to indbetalingskort fra PFA. Ét, der hører til januar måned, og ét, der hører til februar. Begge SKAL betales, og det er det sidste, der skal tilmeldes betalingsservice. Det skal du selv sørge for.

 

Hvis din partner eller ægtefælle også har været omfattet af ordningen, så kommer der ligeledes betalingskort til ham/hende.

 

Præmien er en smule lavere end ved Forenede Gruppeliv – og den reguleres ikke de næste 4 år.

 

Der tegnes ikke nye forsikringer i ordningen. Er du tjenestemand, så har du mulighed for at tegne en livsforsikring på op til 850.000,- i forbindelse med din PFA-konto. Her er præmien noget lavere, og du kan kontakte PFA på 70807772, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne.

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *