-->

Nyheder

30. Marts 2021

Differencefradrag på årsopgørelsen

Årsopgørelsen for 2020 er åben, og du har indtil 1. maj, hvis du skal ændre noget i den.

Det såkaldte differencefradrag er et fradrag, som udgøres af differencen mellem Statens sats for udbetaling af skattefrie time- og dagpenge og Ligningsrådets maksimale sats.

 

Eksempelvis er differencefradraget pr. døgn ved fulde time- og dagpenge kr. 75,- og ved nedsatte time- og dagpenge kr. 186,50 gældende for 2020.

  • Fradrag for rejseaktivitet kan maksimalt udgøre kr. 28.600 for 2020 og
  • For 2021 kan der maksimalt foretages fradrag for kr. 29.300.

 

Fradraget anføres på årsopgørelsen under rubrik 53 og i rubrik 429 i forskudsopgørelsen, hvis du kan forudse mange eller lange rejser.

 

Fradraget kan kun foretages, hvis du oppebærer skattefrie T-/D-penge.

 

Se mere på HOD hjemmeside under ”SKAT > Fradrag for rejseudgifter. Her finder du alle mulighederne vedrørende differencefradrag samt en Beregner. Du skal være logget på MIT HOD for at kunne se det!

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *