-->

Nyheder

19. December 2019

Det glemmer jeg aldrig – kaptajn Michael Johannessen

Under terrorangrebet mod Krudttønden og den jødiske synagoge i Krystalgade var Michael Johannessen Hjemmeværnets centrale tovholder i Københavns Politis krisestab.
Foto: Kaptajn Michael Johannessen er til daglig operations- og sikkerhedsofficer i Hærhjemmeværnsdistrikt København. Med egne ord fungerer han som Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns forbindelsesofficerer til Forsvaret og politiet.Foto: Claus Bech
Tekst: Anders Højer Rømeling,

Alle kunne mærke, det var alvor.

 

Kaptajn Michael Johannessen er til daglig operations- og sikkerhedsofficer i Hærhjemmeværnsdistrikt København med base på Svanemøllens Kaserne. Med egne ord fungerer han som Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns forbindelsesofficer til Forsvaret og politiet.

 

Michael Johannessen glemmer aldrig den 14. februar 2015, hvor Omar El-Hussein angreb Krudttønden og senere på natten den jødiske synagoge i Krystalgade i København. I de skelsættende timer, som pressen har kaldt “det værste terrorangreb på dansk jord i nyere tid”, var Michael Johannessen ansvarlig for, at op mod 45 hjemmeværnsfrivillige støttede politiet, så politiet kunne koncentrere sig om at finde og standse den 22-årige gerningsmand.

» De frivillige hjemmeværnsfolk går altid på med krum hals, og de vil gerne yde en støtte, som giver mening og ikke kun lave afspærring ved cykelløb og ironman. «,

Når Hjemmeværnet får mulighed for at afløse og hjælpe politimænd, så giver det mening, og det gjorde det den dag, siger han.

 

“Hold jer klar”

Den lørdag eftermiddag havde Michael Johannessen besøgt sin mormor på Vesterbro, og han var på vej tilbage mod sit hjem i Sverige. I bilradioen havde han godt hørt om skyderiet ved Krudttønden, og som weekendens vagthavende skævede han løbende til telefonen, der kunne ringe hvert sekund. Det gjorde den da også kort efter, da Michael Johannessen var kommet om bord på færgen til Helsingborg. “Hold jer klar,” lød beskeden.

 

– Jeg var allerede i kontakt med diverse underafdelinger, der også var på vagt, og jeg fandt ud af, at Hjemmeværnets Infanterikompagni var samlet i Jægersprislejren til skydetræning. De er det mest ungdommelige, og de har mange soldater med stor erfaring, så de var gode at have på hånden, siger han.

 

Da færgen sejlede i havn i Helsingborg, havde Michael Johannessen fået endelig besked på at stille i Københavns politis kommandostab.

 

– Personalet på havnen i Helsingborg kiggede vist ret mærkeligt på mig, for jeg kørte af færgen for straks at vende om, køre kortet igennem terminalen og tage færgen tilbage, fortæller han.

 

Midt i orkanens øje

Efter en kort tur forbi Svanemøllen Kaserne for at klæde om til uniform mødte Michael Johannessen ind hos Københavns Politis kommandostab.

 

– Der var tryk på derinde. Forestil dig et situationsrum på størrelse med et mindre auditorium, hvor den ene væg består af skærme med oversigter og tv-nyheder. Telefonen ringede konstant, og der blev kaldt til samling hele tiden. Jeg sad midt i smedjen, midt i orkanens øje og rundt omkring mig var der bål og brand, siger han.

 

Kort efter blev Hjemmeværnet bedt om at støtte politiets opgave med at afspærre området ved Krudttønden og meget gerne “for fem minutter siden”. Michael Johannessen kontaktede igen Infanterikompagniet, der nu var på vej hjem fra Jægerpris. En stor del af kompagniet indgik i en beredskabsstyrke, som havde trænet terrorhændelser på dansk jord i årene efter terrorangrebet på Utøya i Norge i 2011.

 

– Flere af dem er tidligere soldater fra Helmand eller har stået vagt på baser sydpå, så de er forberedte og har styr på deres ting. Det er langt fra klichéen om “kom-bar-do”- hjemmeværnsmanden med en doughnut i hånden, siger Michael Johannessen.

 

Selvom beredskabstyrken var trænet i lignende situationer, var det ifølge Michael Johannessen et overraskende syn, der mødte Hjemmeværnets frivillige i Københavns gader:

 

– Der stod betjente, som var fuldt kampklædt, og betjente der stod og frøs i skjorteærmer, fordi det hele var gået så hurtigt, da de blev kaldt ud. Alle kunne mærke, det var alvor, siger han.

 

I takt med at politiet sporede gerningsmandens rute gennem Købehavn, blev Michael Johannessen bedt om at stille med flere folk, som kunne støtte ved nye afspærringer i byen.

 

– Ved aftenstid havde vi 30 mand indsat ved Gunnar Nu Hansens Plads nær Krudttønden samt 15 mand ved Borgervænget. De skulle alle serviceres og afløses på et tidspunkt, så vi arbejdede på at finde afløsere, mens vi også opbyggede en reserve på 10, fortæller Michael Johannessen.

 

Foto: Claus Bech

En spændende opgave

Ved midnatstid blev Michael Johannessen afløst af en kollega. De to trak ud på gangen, så kollegaen kunne få en opdatering.

 

– Vi smalltalkede lidt, og jeg var så småt på vej ud ad døren, men pludselig blev der råbt inde fra situationsrummet, at der var blevet skudt igen. Det sidste, jeg hørte, inden jeg tog tilbage mod Svanemøllens Kaserne for at sove et par timer, var, at politiet var i gang med at slå ring om søerne og om Krystalgade, fortæller Michael Johannessen.

 

– På sådan en vagt kan man godt brænde lidt sammen i hovedet, for der er virkelig tryk på. Det skete vist også for mig, for selvom jeg netop havde set med egne øjne, hvor politiet spærrede af og lavede kontrol, så kørte jeg alligevel tværs igennem byen. Turen, der skulle tage et kvarter, endte med at tage næsten 45 minutter, siger han.

– Det var en super spændende opgave, og jeg oplevede, hvordan det, jeg planlægger i dag, er det, jeg udfører i morgen.

 

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *