Log in på Mit HOD:

Nyheder

17. December 2019

Det akademiske arsenal

Forsvarsakademiet har afholdt den årlige Ruslandskonference. Hvad får Forsvarets ansatte ud af at fordybe sig i faglitteratur, forskning og akademiske diskussioner.
Foto: Dmitrij Paskevic on Unsplash
Tekst: Anders Højer Rømeling, journalist

Forsvarsakademiet afholdt for nylig deres årlige Ruslandskonference. HOD var med for at høre, hvad Forsvarets ansatte og studerende får ud af at fordybe sig i faglitteratur, forskning og akademiske diskussioner.

 

Oplægsholderen ved Forsvarsakademiets ‘Reading Russia Right’-konference spørger ud i det grå auditorium, om Ruslands mistillid til Vesten i virkeligheden ikke kan spores helt tilbage til Dostojevskijs forfatterskab i 1800-tallet. Her kritiserede Dostojevskij den vestlige civilisation for blindt at hylde videnskaben og ignorere menneskets ånd.

 

– Vesten smed den kristne religion overbord i jagten på viden og materialisme, mens Rusland fortsatte med at beskytte de kristne værdier. For nogle russere repræsenterer Rusland i dag det rigtige, gamle Vesten, mens USA og Vesteuropa er nyt og falsk, siger han.

 

Spørgsmålet giver et fingerpeg om, hvor højt oppe i helikopteren og hvor langt tilbage i litteraturen, gæstetalere og publikum er villige til at gå for at finde svar på Ruslands aktuelle militære slagkraft og udenrigspolitiske ambitioner.

 

Klædt fagligt på

Niels Bo Poulsen er militærhistoriker og chef for Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori på Forsvarsakademiet, og så er han med til at arrangere konferencen. For ham er svaret ligetil.

 

– Konferencer som den, vi holder i dag, faglig læsning og diskussioner med andre studerende træner de studerendes analytiske niveau. Deres argumentationsevner bliver simpelthen bedre, ligesom de udtrykker sig mere klart, når de skal skrive akademiske opgaver, siger han og uddyber:

 

– På kamppladsen er der i sagens natur ikke tid til at læse bøger eller gå til konferencer. Sådan var det for 100 år siden, og sådan er det i dag. Men de studerende bliver klædt på fagligt i forhold til den operative virkelighed ved at vide en masse om Ruslands forsvar, siger han.

 

Lektor Jørgen Staun fra FAK’s Institut for Strategi er ordstyrer på konferencen og har sammen med Niels Bo Poulsen været med til at sammensætte rækken af oplægsholdere.

 

– Alle oplægsholdere er håndplukket, fordi de er førende indenfor deres områder. For eksempel kommer Gudrun Persson fra det svenske Totalförsvarets Forskningsinstitut samt Bettina Renz fra University of Nottingham, som har skrevet en virkelig god analyse om Ruslands militære genkomst. Derudover får vi besøg af Richard Sakwa, som er mere positivt indstillet over for Kremls synspunkter og adfærd, og det perspektiv skal vi selvfølgelig også have med, siger han.

 

En stor del af de tilhørende studerer enten kandidatuddannelsen Master i Militære Studier eller tager et FLEX-modul om Rusland. For begge grupper er konferencen derfor en del af pensum, og det har da også en effekt, at de forfattere, som de studerende til daglig diskuterer og analyserer ud fra, nu sidder i levende live foran dem.

 

– Vores studerende får lov til at møde og stille spørgsmål til de koryfæer, som de har læst tunge tekster af. Vi håber, at konferencen kan være med til at nuancere billedet af Ruslands militære evner og interesser, siger Jørgen Staun.

 

Han afviser, at konferencens emner er for abstrakte til at kunne bruges i hverdagen.

 

– Vi er ikke for højt oppe i helikopteren. Konferencen giver de studerende et omfangsrigt og detaljeret billede af Rusland som militær aktør, og det er et billede, som er godt at besidde, når de sidder i rådgivende funktioner rundt omkring i det danske forsvar, siger han.

 

Åbne øjne mod ny verdensorden

Én af dem, der kan bruge det større billede ude i virkeligheden, er kaptajnløjtnant Kim Løye Sørensen. Han deltager på konferencen som FLEX-modul-studerende og sejler til daglig på fregatten Niels Juel. For Kim Løye Sørensen giver ruslandskonferencen et konkret og ekstra perspektiv i hans arbejde.

 

– Vi opererer ofte i områder, hvor der er russiske krigsskibe til stede, og hvor der foregår øvelsesaktiviteter. Før det har jeg også som chef for et patruljefartøj af Diana-klassen eskorteret russiske krigsskibe og ubåde igennem danske farvande, så jeg har haft mange russiske sømænd og officerer i radioen. Vi holder den gode tone og siger pænt goddag, men vi ved også, at vi begge er aktører i et storpolitisk system. Konferencen er med til at sætte den slags operative oplevelser ind i en større sammenhæng, siger han.

 

For Kim Løye Sørensen giver konferencen ham også grund til at tænke over, hvorfor Rusland i det hele taget har øget deres militære tilstedeværelse i Østersøen.

 

– Jeg kan bedre sætte mig i Ruslands sted og tænke over, hvorfor de agerer, som de gør, og jeg prøver at få et mere nuanceret billede af vores forhold til Rusland, blandt andet om dele af deres udenrigspolitik er til for at tække hjemlige vælgere eller vise omverdenen Ruslands militære muskler og vilje, siger han og tilføjer:

 

– Jeg er barn af de sene 80ere og voksede op med en unipolær verdensorden ledet af USA. Så i takt med at vi bevæger os mod en bipolær eller multipolær verdensorden bestående af USA og Kina – med Rusland et sted imellem de to – så gør den akademiske viden, at jeg kan følge udviklingen med is i maven og se mod en ny verdensorden med åbne øjne.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *