Log in på Mit HOD:

Nyheder

22 | 08 | 2018
30. Januar 2018

Brigade bliver til virkelighed

Hvis det går, som forliget prædiker, vil Forsvaret om seks år kunne udsende en selvbærende troppeenhed, der kan klare de fleste opgaver selv.
Foto: Rune Dyrholm, forsvarsgalleriet.dk
Tekst: Christian Brøndum, journalist

Artikel bragt i Fagbladet Officeren, december 2017.

 

Hvis man forestiller sig, at en ny dansk brigade ruller i en lang kolonne ud fra Århus med kurs mod Randers, vil de første køretøjer være nået til Randers, mens de bageste køretøjer forlader Århus. Afstanden mellem de to byer er cirka 30 kilometer.

 

Den nye brigade, som regeringen har bedt Folketinget om penge og tilladelse til at opbygge, og som NATO har bedt Danmark om at opstille, vil bestå af i omegnen af 1.200 køretøjer. Antallet af soldater vil være mellem 4.000 og 4.500, hvilket altså indebærer, at mellem hver tredje og hver fjerde soldat vil sidde bag styregrejerne i et køretøj. Det forklarer major Brian Kæmpe Berthelsen, der leder brigadeelementet på Forsvarsakademiets Center for Landmilitære Operationer.

 

Han har nyligt deltaget i en større stabsøvelse omfattende blandt andre hele Danske Divisions hovedkvarter, som indgår i et større NATO-hovedkvarter, Allied Rapid Reaction Corps (ARRC), med stabe fra en række NATO-lande, heriblandt Storbritannien, Canada, USA og Italien. Den danske del blev afviklet både på Flyvestation Skrydstrup og i Storbritannien.

 

– For første gang i fire år prøvede vi at gennemføre en fuldt færdig division-planlægning. En af erfaringerne fra øvelsen var, at man bestemt har brug for flere forskellige slags brigader for at kunne håndtere kamppladsens mange forskellige udfordringer, forklarer majoren, der altså har ansvaret for at uddanne andre militære stabsofficerer på højt niveau i anvendelsen af den troppeenhed, som ifølge det næste forsvarsforlig bliver den største enhed, som den danske hær kan opstille, fortæller Brian Kæmpe Berthelsen.

 

Øvelsesscenariet beskrev en situation, hvor en aggressor – og ja, man kan da godt tænke Rusland – var trængt ind i et allieret land og nu skulle smides ud igen. En let brigade skulle angribe ind over et vandløb. En allieret, middeltung brigade som den kommende danske og en tung brigade skulle nedkæmpe modstanderens kampvogne, mens en luftmobil brigade skulle etablere blokeringsstillinger for modstanderen.

 

– Divisionen skal altså kunne skræddersys til præcis den opgave, der skal løses. Det nytter ikke, at NATO for eksempel kun har tunge eller kun lette brigader, siger Brian Kæmpe Berthelsen.

 

Selv om NATO bestræber sig på at få alliancemedlemmerne til at opstille troppeenheder, som tilsammen dækker hele behovet, er der alligevel geografisk betingede forskelle på landenes prioriteringer. I den sydlige del af NATO er landene mest optaget af at kunne håndtere de sikkerhedsmæssige udfordringer, som eksempelvis stor indvandring kan skabe. Dertil er lette brigader mest egnede, mens de nordlige NATO-lande er mest optaget af truslen fra Rusland, hvilket kræver et vist antal tunge brigader med stærkt pansrede enheder og ildkraft. NATO har således bedt Danmark om at opstille i første omgang en middeltung brigade, som på lidt længere sigt skal videreudvikles til en tung brigade.

 

Foto: Brian Kæmpe Berthelsen er major og leder af brigadeelementet på Forsvarsakademiets Center for Landmilitære Operationer.

Digital brigade

 

Den kommende brigade skal udrustes med forskellige støtteelementer, som tilsammen betyder, at brigaden kan operere og overleve mødet med en ligeværdig fjende uden hjælp fra eksempelvis andre allierede troppeenheder.

 

NATO-brigaden består af:

Hovedkvarter med stab og føringsstøttekompagni.
To panserinfanteribataljoner bestående af en kampvognseskadron, to IKK-kompagnier og et mekaniseret panserinfanterikompagni med Piranha V.
En panserbataljon omfattende tre kampvognseskadroner og et mekaniseret panserinfanterikompagni.
En opklaringseskadron.
Et ISR-kompagni (efterretning, overvågning, rekognoscering).
En artilleriafdeling inklusive luftværn og eventuelt artilleripejleradar.
En ingeniørbataljon.
En logistikbataljon.

 

I den færdige pakke vil også indgå andre støtteelementer som eksempelvis militærpoliti, en enhed til civilt-militært samarbejde, ingeniørenheder til blandt andet minerydning samt kapacitet til selv at udlægge miner for at standse en fjende. Desuden skal man have evne til at imødegå og beskytte sig mod kemisk og biologisk krigsførelse.

 

Den kommende brigade kan ifølge Hærens planer opstilles over de næste seks år, hvor der i indeværende forligsperiode er bestilt 309 nye pansrede mandskabsvogne af typen Piranha V. Og nok så væsentligt er Hærens forskellige kampenheder omsider i gang med at omstille sig til digital føring. Det vil sige, at computerskærme med lynhurtige opdateringer vil fortælle enhederne om både modstanderens og egne positioner og dermed gøre det muligt at manøvrere mere aggressivt og hurtigt, end gammeldags papirkort og kalker gør det muligt. Hærens Taktiske Kommunikationsnetværk, som systemet kaldes, er i første omgang installeret på en halv snes infanterikampkøretøjer i Livgardens 1. panserinfanterikompagni, hvor yderligere erfaringer skal høstes.

 

I forhold til den brigade, der eksisterede under Den kolde Krig, har den moderne brigade et langt bedre situationsbillede som grundlag for operationerne. Ikke alene vil brigaden råde over overvågningsbilleder, den vil også være i stand at videregive billedet ned på lavere taktisk niveau til enhederne via digitale netværk. Det er i hvert fald ambitionen.

 

» - Vi har kapaciteten i form af de lastbiler, vi har købt, til at løfte tingene fremad. Men bliver kampen højintensiv, vil det komme til at knibe. Vi er ikke fuldt mobile «,
major Brian Kæmpe Berthelsen

Mange ton forsyninger hver dag

 

En meget væsentlig del af en selvstændigt opererende brigade vil være logistikdelen. Ifølge NATO´s bestemmelser skal en brigade have forsyninger til fem dage. I Danmark er kravet skærpet til syv dage. En enkelt dags forsyninger til brigaden, når den ikke er i kamp, er på 24-36 “flat racks” – fladvogne eller containere – om dagen. Transporterne vil ankomme til et eller flere nationale støtteelementer, hvorfra brigaden overtager ansvaret for dem. Hvis brigaden kommer i kamp, vil mængden af forsyninger skulle sættes markant i vejret. Ikke mindst forbruget af ammunition og brændstof vil stige betydeligt, afhængig af kampintensiteten.

 

– Vi har kapaciteten i form af de lastbiler, vi har købt, til at løfte tingene fremad. Men bliver kampen højintensiv, vil det komme til at knibe. Vi er ikke fuldt mobile, siger Brian Kæmpe Berthelsen.

 

Hvis brigaden skal indsættes i NATO´s østlige alliancelande, vil den meget muligt skulle operere i områder, hvor antallet af veje er begrænset og deres kvalitet og bæreevne ringe. Det stiller krav til brigadens evne til eksempelvis at forstærke bløde vejstrækninger.

 

De sårede

 

Sanitetstjenesten, altså evnen til at behandle sårede, er et andet kritisk punkt. Efter behandling af sanitetsgrupper vil sårede blive transporteret til en forbindingsplads ved bataljonen og dernæst til brigaden, hvor den sårede skal ankomme inden for to timer. Felthospitalet, som skal opstilles ved divisionen, skal den sårede nå til inden for fire timer. Der er altså ganske stor forskel fra den meget hurtige helikoptertransport af sårede i eksempelvis Afghanistan direkte til felthospitalet i Camp Bastion til behandlingen af sårede ved den fremtidige brigade. Forskellen er først og fremmest begrundet i det større forventede antal sårede, som man må regne med i tilfælde af fuld krig mod en ligeværdig modstander. De danske troppetransporthelikoptere vil i øvrigt være tildelt højere myndigheder som for eksempel det divisionshovedkvarter, der skal styre NATO-brigadernes indsats.

 

– Hæren er ved at vænne sig til at operere anderledes end i Afghanistan, hvor man gik langsomt frem med minesøgere foran for at undgå nedgravede sprængladninger. Det kan man ikke gøre her. Man er nødt til at turde løbe frem for at kunne vinde fremtidige krige. Den mentalitetsændring er vi i gang med.

 

Gennem årtier har staben ved Danske Division – med adresse på Haderslev Kaserne – haft ansvaret for at uddanne brigadestabe. I perioder har det været svært at rekruttere det ønskede personel til Haderslev. Ifølge regeringens udspil skal Danske Division sammenlægges med Hærstaben i en ny Hærkommando, men det ændrer ifølge Brian Kæmpe Berthelsen ikke på, at officerer i brigadestaben skal trænes af en stab på et højere professionelt niveau. Ved en sammenlægning med Hærstaben kan man forestille sig, at rekruttering og karrieremuligheder vil tiltrække flere kvalificerede ansøgere til divisionsstaben.

» Hæren er ved at vænne sig til at operere anderledes end i Afghanistan, hvor man gik langsomt frem med minesøgere foran for at undgå nedgravede sprængladninger. Det kan man ikke gøre her. Man er nødt til at turde løbe frem for at kunne vinde fremtidige krige. Den mentalitetsændring er vi i gang med «,
major Brian Kæmpe Berthelsen

Værnepligtige ikke muligt

 

Reserveofficerer fylder allerede en del stillinger i Hærens stabe, typisk enkeltvis, og det er ifølge Brian Kæmpe Berthelsen vigtigt, at Hæren fortsat kan trække på officerer med et højt uddannelsesniveau, da de udfylder mange vigtige funktioner i både brigade- og divisionsstabe. Men også værnepligtige kan anvendes til at bemande visse enheder i en kommende brigade; det forudsætter dog, at uddannelsen atter udvides til otte måneder oven i de nuværende fire måneders basisuddannelse. Hvordan en samlet uddannelse på i alt 12 måneder skal kunne indpasses i en brigade, som skal kunne rykke ud inden for 180 dage, altså et halvt år, kan Brian Kæmpe Berthelsen ikke umiddelbart svare på.

 

– Men ambitionen er jo også, at der skal opstilles en professionel brigade, siger han.

 

Mangellisten:

Den danske hær skal suppleres med en række kapaciteter og have udvidet eksisterende kapaciteter, hvis den skal leve op til en NATO-brigades standard:

Flere kampvogne. For tiden kan måske opstilles tre eskadroner, men der skal bruges fem. Opgradering er sat i værk.
Flere infanterikampkøretøjer. Der er tre kompagnier kørende, men adskillige flere skal opstilles.
Artilleri.
Artilleripejleradar.
Bedre brokapacitet, især til passage af større vandløb.
Opklaringsenheder.
Droner til opklaring med rækkevidde på 50-100 kilometer.
Kapaciteter til elektronisk indhentning af efterretninger og overvågning.
Luftværn.
Panserværn.

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *