-->

Nyheder

15. April 2024

OK24 vedtaget

Akademikerne har stemt ja til overenskomstaftalen. Dermed er der blandt andet pæne lønstigninger på vej – når aftalen slår igennem.
Tekst: Vickie Lind, pressechef

I dag var sidste frist for at stemme om resultatet af OK24, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne har stemt ja til aftalen. Dermed træder aftalen i kraft fra 1. april.

 

Som også beskrevet i Officeren er proceduren nu, at FPS først skal modtage reguleringsprocent og lønoversigt fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det betyder – som vi også får mange spørgsmål til – at lønstigningen på 5,69% ikke er slået igennem hos jer endnu, men den kommer. Aftalen gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. april og et forsigtig gæt fra vores side er, at I vil få lønstigningen inden for tre måneder.

 

– Jeg er stadig udmærket tilfreds med resultatet. Reguleringen af lønnen på samlet 5,89% er den største stigning, jeg har oplevet ved overenskomstforhandlinger, og derudover kommer højere pension og den nye opsparingskonto, der gerne skal give større fleksibilitet for den enkelte, siger formand for HOD, oberstløjtnant Niels Tønning.

 

Pressemeddelelse fra Akademikerne