Log in på Mit HOD:

Debat

21. Oktober 2020

Når vi peger på ISS, skal vi også pege på mindst 3 andre

Leder, oktober 2020
Tekst: Niels Tønning, formand

FACEBOOKSIDEN ’TIL KAMP MOD ISS’ sender med aktuelt 4.300 medlemmer et kraftigt – og desværre helt legitimt og nødvendigt – signal om Forsvarets ansattes utilfredshed med etablissementsområdet. Og mange billeder fra indkvartering, cafeterier, og skydebaner med ledsagende fortællinger viser da også tydeligt, at standarden ikke alle men alt for mange steder ikke er acceptabel. Og det skal der rettes op på ASAP.

 

Noget siger mig dog, at det kun helt undtagelsesvis kan skyldes de lokale ISS-medarbejdere. De er som oftest tidligere ansatte i Forsvaret, som er virksomhedsoverdraget til ISS og faktisk gør deres yderste inden for en utilstrækkelig ramme. For

nogles vedkommende også med store personlige omkostninger.

 

I HOD har vi i fællesskab med blandt andet andre fagforeninger beskæftiget os med problematikken gennem længere tid, og jeg havde det på programmet til mit seneste relationsmøde med ministeren.

 

Er det så ISS som koncern, der er skurken? I min optik, nej – selv om de dog næppe heller er helt uskyldsrene. ISS er en børsnoteret virksomhed, som skal tjene penge, og fakta er, at det kan de ikke på basisydelsen. ISS’s forretning med Forsvaret er formentlig primært baseret på alle de ekstra ydelser, som Forvaret ikke længere aftager.

 

Dermed ligger Forsvaret, in casu ministeriet, som man selv har redt – som det jo i parentes bemærket nu også forventes, hvis man lejer et kvarter. Dybest set har man ’effektiviseret’ etablissementsområdet ud fra en forretningsrettet logik. Tilsyneladende ydermere på en forudsætning om, at man kan købe etablissementsydelser under kostpris. Men det kan

man ikke, hvis nogen skal kunne leve af forretningen.

 

Lokalt har man med centraliseringen af etablissementsdriften mistet al fleksibilitet. Det lokale FES-partnerelement drukner i arbejdsordrer og dokumentationskrav, og ordrerne hober sig op på grund af utilstrækkelig økonomi, ind til de uden

udbedring slettes fra ordrebogen, og status ved et trylleslag skifter fra rød til grøn. Rammerne for den planlagte delvise decentralisering fra årsskiftet er fortsat ukendte, og selv om dele af den lokale prioritering af arbejdsordrerne igen overgår

til garnisonskommandanterne, så flytter det kun noget, hvis den økonomiske ramme øges markant.

 

Her er den helt store joker nok desværre den generelle vedligeholdelsesstandard. De seneste 10 år har nybyggeri været prioriteret på bekostning af den nødvendige vedligeholdelse af bygningsmassen, og man skubber nu et betydeligt efterslæb foran sig. Det er derfor også et element i den aktuelle udfordring, for selv den bedste rengøring fjerner ikke fugt- og svampeskader skabt af utætte tage eller dårlig ventilation og kloakering.

 

Virkeligheden er måske mest af alt, at ISS med Forsvarets accept har tilpasset ydelsen til det, der er råd til. Og måske samtidig har satset på, at Forsvarets ansatte på alle niveauer – efter en initial utilfredshed over en lavere kvalitet – ville stille sig tilfreds med basisydelsen. Det må vi bare ikke acceptere, for bundlinjen er, at det går ud over personellet,

uddannelsen og dermed også kvaliteten af de operative kapaciteter.

 

Kost under internat er et rigtig godt (men rigtig dårligt) eksempel på den pris, personellet betaler for ministerområdets effektivisering af etablissementsdriften. Når Forsvarets myndigheder ved internat betaler, og den ansatte reduceres 156,30 kr. i dagpengene, for en frokost eller middag, så er det kun cirka halvdelen, der går til kost. Resten deles mellem FES og ISS. Dermed finansierer en reduktion de ansattes vilkår efter tjenesterejseaftalens dele af etablissementsdriften. Man skal så også på et kvarter af tvivlsom hotellignende standard acceptere utilstrækkelig rengøring og selv at skulle rede op og af.

 

Tilsvarende betaler specielt officerer og mellemledere af sergentgruppen for serviceforringelserne med en øget

belastning. For den urutinerede kan bestillingen af et auditorium på bookingportalen, sikring af adgangskoder og klargøring

af lokalet nemt overstige en dagsnorm.

 

Selv om det rent politisk kan være en svær kamel at sluge, så skal etablissementsområdet genoprettes og decentraliseres med et kundeorienteret fokus. Lokaler skal ikke bookes på en portal i Hjørring, men ved en lokal servicedisk, der også kan

stå for klargøring af lokalet og udlevering af nøgler.

 

Kosten skal være tilstrækkelig og til en pris, der matcher kvaliteten. Giver det penge i overskud ved internat, må det være de ansattes.

 

Endelig må etablissementsbudgettet laves bottom-up, ikke top-down, så reparationer kan udføres, når behovet er der, og bygningsmassen ikke forfalder. Aktuelt holder vi vist mest varmen ved at lade vandet.

 

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *