DET LIGGER I RYGMARVEN PÅ ALLE KAMPVOGNSBESÆTNINGER, at enhver bevægelse frem ad starter med en bevægelse bagud i et dybt V. Det gælder åbenbart også for det største forsvarsforlig i mands minde, at det skal gå tilbage, før det kan gå fremad.

Meeen det behøvede jo ikke at være så dybt et V, at det bringer Forsvaret i en værre tilstand end før det såkaldte ‘substantielle løft’ i forrige forlig. Aktuelt er det eneste substantielle vist afstanden mellem de politiske udmeldinger og oplevelsen hos de ansatte i Forsvaret.

Foreløbig har forligskredsen reelt kun besluttet, at man har en intention om at bruge rigtig mange penge. Alle detaljer, herunder den meget tiltrængte genopretning af Forsvarets smuldrende fundament, skal besluttes i såkaldte delforlig.

Selvom forligskredsen før jul indgik første delforlig, og man med den seneste udmelding vil tilføre yderligere 35,2 mia. kr. tidligere i forligsperioden, så kører vi fortsat baglæns. Intet iværksættes, før implementeringsplaner og businesscases er godkendt, og mens vi venter, udhules driften af merforbrug i 2023 og ufinansierede ekstraopgaver som følge af de mange Ukraine-donationer.

Jeg tror, at alle støtter op om Ukraine-indsatsen, men oftest ydes støtten på bekostning af Forsvarets egen drift. Det er donationen af F-16 desværre et meget tydeligt eksempel på. Mens økonomien til flyreservedele, køretøjer og jordudstyr stadig afventer politisk godkendelse, samles og pakkes den logistiske støttepakke af egne beholdninger og gøres klar til afsendelse i april. Man kunne få den tanke, at processen forceres for ikke at stille regeringen i et dårligt lys ved NATO-topmødet i Washington, men risikoen er, at ukrainerne på den lange bane ikke kan operere med flyene, og at Danmark uden erstatning for det donerede materiel får svært ved at opretholde F-16-beredskabet og uddannelse af ukrainere i Danmark.

Som nævnt er det desværre ikke kun Ukraine-indsatsen, der presser Forsvaret. Selvom ingen af styrelserne vil kalde det ved rette navn, så har merforbruget i 2023 reelt medført et aktuelt ansættelsesstop i både FMI og FES. Der er resten af året ikke økonomi til at få skiftet en mus eller et tastatur, og nyansatte administrative medarbejdere må vente måneder på en PC. Der er godt nok bevilget penge til renovering af fire kaserner, og det er tiltrængt, så tak for det, men for resten er der kun plads til den mest nødtvungne bygningsvedligeholdelse, og lige om lidt skal regningen for OK24 og merforbruget på lønsum i 2023 betales. En regning på næsten 1% af lønsummen. Det vil med sikkerhed ikke skulle indhentes ved fyringer, for tænk hvilket absurd signal det ville sende, men så vil det jo alt andet lige lægge yderligere driftsbesparelser på de i forvejen hårdt prøvede medarbejdere i Forsvaret.

Jeg må vist desværre igen erkende, at situationens alvor ikke trænger ind på Christiansborg, og vi har nu stået på den brændende platform så længe, at der efterhånden kun kan være gløder tilbage.

Så kære politikere: erstat skåltalerne med handling og få økonomien ud at arbejde.