-->

Debat

13. Februar 2020

Mere fleksibilitet og indflydelse

Henrik Ryberg, chef for Forsvarsakademiet, har skrevet en kommentar til Niels Tønnings leder i Officeren nr. 6 2019.
Foto: Kontreadmiral Henrik Ryberg er chef for Forsvarsakademiet. Foto: Claus Bech
Tekst: Kontreadmiral Henrik Ryberg,

I HOD bladets leder fra december 2019 skriver formand Niels Tønning, at ’vores nye officersuddannelsessystem ikke rammer inden for skiven’. Han er bekymret for ubalancen mellem arbejde, familie og uddannelse for officerer, der vælger at videreuddanne sig. Da jeg som chef for uhttps://www.hod.dk/lederen/ddannelsessystemerne brænder for at skabe fleksible uddannelser i topkvalitet til Forsvaret, vil jeg naturligvis gerne kommentere på Tønnings bekymringer.

 

Vores nuværende officersuddannelser er en del af en større strategisk omlægning af hele Forsvarets HR-system. Omlægningen blev sat i værk på baggrund af det daværende forsvarsforlig. For det første var der et ønske om, at Forsvarets officersbasisuddannelser blev kortere samt mere praksisnære og fokuseret mod de militære kernekompetencer. På den måde opnåede vi også større fleksibilitet i forhold til løbende at kunne tilpasse uddannelserne i forhold til ændringer i Forsvarets behov, og vi fik en bedre anvendelse af det civile uddannelsessystem og bedre nyttiggørelse af de internt rekrutterede fra Forsvarets erhvervserfaring.

 

For det andet var det centralt, at uddannelserne skulle indplaceres i voksenvidereuddannelsessystemet, således at vi kunne blive ved med at give kadetterne løn. Hvis vi havde fastholdt den gamle model, ville studerende på officersuddannelsen blive tvunget over på Statens Uddannelsesstøtte. Vi vurderede, at SU som erstatning for løn ville skade rekrutteringsgrundlaget betydeligt.

 

For det tredje var det et fokuspunkt at officerernes videreuddannelse skulle kunne gennemføres mere fleksibelt og gennem hele karriereren, i stedet for en fast strukturbestemt tilgang, som reelt betød, at langt færre officerer blev tilbudt videregående uddannelser, samt at uddannelserne blev gennemført som lange forløb målrettet mulige kompetencebehov i en fjern fremtid, hvor indholdet for længst var forældet, når man skulle bruge det. Jeg er optaget af at sikre, at vores uddannelsesmodel gør det muligt at fokusere sin kompetenceudvikling mod Forsvarets og den studerende aktuelle behov, og at uddannelserne altid tilbyder opdateret viden.

 

Jeg skal være den første til at indrømme, at omlægningen af uddannelserne ikke ramte plet på alle parametre i første omgang. Så store ændringer har naturligvis medført udfordringer på nogle områder. Men i lyset af de ganske store forandringer, vi har gennemført inden for uddannelsesområdet og de indledende erfaringer vi har med såvel aftagere, studerende, kursister samt undervisere, så mener jeg, at vi godt kan sige, at vi ramte ’inden for skiven’, om end det ikke var i centrum af skiven. Så det er korrekt, at de studerende har oplevet ændringer – det skyldes, at vi hele tiden lytter til de studerende og til vores aftagere ude i Forsvaret, og at vi løbende justerer uddannelserne på baggrund af de tilbagemeldinger vi modtager.

 

Hertil er gode forslag og konstruktiv kritik naturligvis velkomne, og aftagernes tilbagemeldinger – såvel som HOD udmeldinger – er naturligvis med til at bidrage, at vi bliver ved med at tænke over, hvordan vi bedst designer fremtidens uddannelser. Forsvarsakademiet er også løbende i dialog med de studerende og de operative enheder, og vi har igangsat en revidering af de nuværende uddannelser, således at de rammer endnu tættere mod centrum af skiven. Vi ser herunder både på vores muligheder for at imødekomme Forsvarets behov og mulighederne for at forbedre de studerendes vilkår. Vi arbejder på en faglig tilpasning af vores uddannelser og kurser, herunder studiebelastningen – for jeg er enig i, at der skal være en bedre balance mellem de studerendes arbejde, uddannelse og familieliv. Derfor gennemfører vi for eksempel en række justeringer på Master i Militære Studier, hvor der lægges op til større fleksibilitet og medindflydelse for de studerende. Der kommer herunder en reduktion i studiebelastningen, reduktion i antallet af eksaminer og tilstedeværelse, samtidig med at der opfordres til at cheferne tager et større medansvar og giver tid og plads til de studerendes kompetenceudvikling. For det er rigtigt – som Tønning skriver – at ansvaret for officerernes uddannelser ikke udelukkende ligger hos den enkelte officer. Det er en fælles opgave for Forsvarsakademiet, Forsvarets chefer og den enkelte studerende at skabe rum og tid til den faglige udvikling, som Forsvarets kvalitet er afhængig af.

 

I kan læse mere om Forsvarets uddannelser på vores hjemmeside FAK.dk. Her har vi publiceret en artikel om de kommende justeringer af Master i Militære Studier, som også blev bragt i den sidste udgave af Forsvarsavisen fra december 2019. I er alle også altid meget velkomne til at skrive til mig med input og forslag i forhold til vores uddannelser – Forsvarsakademiet er nemlig til for Forsvaret, og sammen skal vi gerne skabe smarte fleksible uddannelser, der leverer, hvad der efterspørges i strukturen og i toppen af den militære faglighed.

 

HOD MENER: 

 

Vi er ikke så langt fra hinanden, men der er dog stadig enkelte områder, hvor vi i hvert fald står i hvert vores hjørne i opfattelsen af, hvad der er muligt, herunder for eksempel muligheden for at give løn under uddannelse. Derfor ser jeg også frem til vores fortsatte drøftelser om uddannelsernes udformning, grundlag og ikke mindst gennemførelsesvilkår.

 

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *