Forsvaret er kendetegnet ved en loyalitet, som ikke kender sin mage i mange andre organisationer. Det er godt, for det sikrer, at ordrer bliver gennemført, som de var udtænkt, at vi kan stole på hinanden, og at vi kan arbejde sammen. At man håndterer problemerne på lavest mulige niveau gør, at man sparer sine foranstående for yderligere opgaver, og det er prisværdigt, særligt i svære situationer. Men når det kommer til at sikre Forsvaret de bedst mulige rammer, så er den opadrettede loyalitet et problem.

Jeg ved godt, hvordan man hurtigt kan blive stemplet som et brokkehoved, og hvordan man kan blive fremstillet som ukonstruktiv og uden ledelsestalent, hvis man står frem og siger, at man ikke kan løse opgaven med de midler, man er blevet stillet til rådighed. For det er jo det, man kan som officer – det er det, man skal. Man skal løse opgaven med de midler, som kan undværes, under de forudsætninger, som situationen byder. OP-TI-SI-MU. Det forventes af en officer – og hvem vil forfremme en mand, der ikke kan sit kram?

Men når denne beredvillighed og loyalitet tager overhånd, så risikerer vi, at reelle problemer ikke løses. Når det ikke åbent meldes ud så højt, at det bringes frem til forligskredsens medlemmer, så har vi, der vil Forsvaret det godt, ikke en jordisk chance for at sikre de rigtige rammer. For hvorfor skal vi løse et problem, som Forsvaret ikke selv mener eksisterer? Når enhedens vognpark ikke er kørende, ja så kan den snarrådige eskadronchef jo få indhentet lidt førstehjælpsundervisning, og på den måde laver man jo noget meningsfuldt, men en kampvognseskadron skal jo altså kunne kæmpe for at være en kampvognseskadron. Kører kampvognene ikke, skal det ikke forties (tak i øvrigt for, at det ikke blev det!), så skal det frem. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan hjælpe et nødlidende forsvar.

Jeg er sikker på, at flere af jer derude oplever, at tingene ikke fungerer. At for meget materiel er til reparation eller måske endda ikke er udleveret. At man ikke kan fylde kadrerne, og at folk midlertidigt må udfylde pladser, de ikke er uddannet til. At man må aflyse øvelser og aktiviteter på grund af restordrer og for få midler. De historier skal fortælles.

Så kære chefer derude. Giv plads til, at jeres undergivne kan tale frit om deres udfordringer. Herfra bliver der i hvert fald ikke set anerkendende på den general, der forflytter en oberst, der påpeger et problem. Sig, når du har et problem, og lyt, når andre kommer til dig med deres problem. Send det videre til os, ellers forsvinder problemerne ikke. Fortæl os om problemernes reelle omfang, ikke hvad du tror, at vi kan nikke til eller finde penge til. Det er sjældent, at forhandlinger resulterer i, at man sender mere afsted, end der blev bedt om. Vi har brug for den rå sandhed, også når den gør ondt. Det er loyalt, og det skal til for at sikre et ordentligt forsvar.

Jeppe Jakobsen sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti. Han er medlem af forsvarsudvalget og tidligere sekondløjtnant i Hæren.