Log in på Mit HOD:

Debat

18 | 10 | 2018
13. September 2018

Solidaritet er også vigtig for officerer

Mange af vores resultater opnås, fordi vores høje medlemsprocent gør os til officerskorpsets legitime stemme.
Leder, september 2018.
Tekst: Niels Tønning, formand

I sommer var jeg i forbindelse med et møde i Tjenestemændenes Låneforenings forretningsudvalg på en guidet rundvisning på Johannes Larsen-museet i Kerteminde. I forhold til selskabets størrelse var guiden absolut pengene værd, men hans ord blev også flittigt noteret af et par blinde passagerer.

 

Der gik ikke noget fra os betalende gæster, men hvis alle tog fribilletten, så ville der ikke være råd til guiden.

 

Det samme gælder for den danske model og fagbevægelsens eksistens. Det understregede Laust Høgedahl, forsker ved Aalborg Universitet med speciale i den danske model, og forhandlingslederen på de statslige overenskomster, Flemming Vinther, ganske malende på Folkemødet på Bornholm i en debat med formanden for Krifa: Medlemmerne af de gule foreninger som Krifa lukrerer på forhandlingsresultaterne fra de forhandlingsberettigede organisationers overenskomstforhandlinger, men hvis alle valgte den gule badebillet, så var årets hårde forhandlinger næppe endt med et resultat, vi kunne være tilfredse med.

 

En truende konflikt presser kun arbejdsgiverne, hvis modparten repræsenterer de fleste af arbejdstagerne. I sidste instans ville en lav organisationsgrad – uanset om man har valgt at stå i fagforening eller ej – gradvist medføre forringede lønninger og arbejdsvilkår for alle.

 

Udviklingen på arbejdsmarkedet og i samfundet gør fagforeninger mere nødvendige nu, end de har været i mange år. Der er et kæmpe pres fra arbejdsgiverne på løn- og ansættelsesvilkår, og uden fagforeninger ville det være op til den enkelte at kæmpe alle kampene. Jeg tror ikke, at man skal være i tvivl om, hvor hovedvægten af sejrene vil ligge i sådanne situationer.

 

HOD er som alle andre fagforeninger afhængig af en høj medlemsprocent. Traditionelt har det ikke været en udfordring, og aktuelt repræsenterer vi stadig mere end 90% af officererne, men vi oplever også, at specielt yngre kolleger ikke får meldt sig ind eller vælger at blive i den fagforening, de var medlem af, da de gik på universitetet. For nogen er medlemskabet en selvfølge, nogen er medlem, fordi det er solidarisk, andre fordi der er synlige sejre og fordele for den enkelte, og nogle få vælger ikke at være medlem. De sidste er svære at hjælpe i enkeltsager, men nyder godt af fællesskabets resultater alligevel. Fred være med det, sådan er spillets regler, men igen er volumen afgørende. Jeg tror, at mange af vores resultater opnås, fordi vores høje medlemsprocent gør os til officerskorpsets legitime stemme.

 

Det ligger i navnet fagbevægelse, at det er en organisering inden for faget, og det gør, at vi med tiden er blevet eksperter i alle forhold, der vedrører vilkårene for faget. Ingen anden forening har den fornødne faglige indsigt til kvalificeret at kunne støtte officeren, der udfordres på lønforhold, ydelser, arbejdstid eller andet, for de kender ikke aftalegrundlaget, Forsvarets bestemmelser eller vilkårene for arbejdet i Forsvaret.

 

Jeg er helt sikker på, at vi har afværget ansættelsesretlige konsekvenser for enkeltmedlemmer, opnået resultater i PKVAL-forhandlinger, der ellers var gået i vasken, og sikret rimelige vilkår og indflydelse på arbejdspresset, netop fordi vi har legitimiteten hertil.

 

Sidste år spurgte vi jer i en undersøgelse, hvordan vi sikrer, at vi gør det rigtige for vores medlemmer. Siden har hovedbestyrelsen indgående drøftet samme emne, og det var også oppe blandt de tillidsvalgte på ”Meningstorvet” på tillidsrepræsentantseminaret i maj. Alt peger på – her blandt alle os frelste –, at vi arbejder i den rigtige retning. Men vi kan altid gøre mere – og ikke mindst være gode til at fortælle om det.

 

Derfor lancerer vi, startende her i efteråret, en række nye initiativer på blandt andet uddannelsesfronten. Det sker f.eks. i form af et kursus for medlemmer, der tilhører chefgruppen (se side 6-7.), hvor der fokuseres på en sikring af et godt lokalt samspil mellem chefer og medarbejdere. Og fra januar 2019 udvider vi vores grunduddannelse for tillidsrepræsentanter, så de bliver endnu bedre klædt på til at varetage de lokale opgaver – for det er mindst lige så vigtigt som de centrale opgaveløsninger og resultater. Og sidst, men ikke mindst, vil vi i løbet af 2019 udvikle gå-hjem-møder, hvor fokus er på emner som: out-placement, kompetenceafklaring, ledelse, netværksdannelse, mentoring og meget mere.

 

Vi hører altid gerne, hvis der er områder, hvor vi kan gøre mere. Bare det er inden for vores virkefelt – for hver krone brugt skal give værdi for officerernes vilkår.

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *