-->

Nyheder

12. September 2019

Officersbanken er tilbage

HOD har indgået en aftale med Lån & Spar. Aftalen giver Danmarks højeste rente på lønkontoen.
Foto: Book et møde på lsb.dk/hod
Tekst: Vickie Lind, pressechef

Efter 10 års pause er Officersbanken tilbage. HOD har igen indgået en aftale med Lån & Spar.

 

– Vi oplevede en voksende efterspørgsel på produktet, og derfor har vi valgt at genoptage det gode samarbejde, siger sekretariatschef i HOD, Morten B. Nielsen.

 

Lån & Spar tilbyder blandt andet Danmarks højeste rente på lønkontoen. Du får 3% i rente på de første 50.000 kroner på lønkontoen og 0% på resten. Lån & Spar tilbyder også et af Danmarks billigste billøn. Det første kriterie for at drage nytte af fordelene er selvfølgelig, at du er medlem af HOD.

 

Sådan får du 3% i rente på din lønkonto

 

  • Du er medlem af HOD
  • Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra)
  • Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit
  • Der er 3% i rente på de første 50.000 kr. på lønkontoen. 0% på resten
  • Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019

 

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar

 

Lån & Spar blev stiftet i 1880 og er ejet af mere end 50 faglige organisationer.

 

– HOD har en pæn aktiepost i banken, og vi indgår i repræsentantskabet. Udbyttet, som bliver skabt i Lån & Spar, kommer altså både HOD og dig som medlem til gode, forklarer Morten B. Nielsen og fortsætter:

 

– Det er blandt andet kombinationen af det lave renteniveau og gebyrpolitikken hos de øvrige banker, der betyder, at den attraktive rente på kontoen i Officersbanken er interessant for vore medlemmer, og desuden har Lån & Spar Bank ændret profil fra at være en snæver privatkundebank til også at inkludere de liberale erhverv. Medlemmer med egen virksomhed eller ægtefællers virksomhed kan således også med fordel benytte Lån & Spar Bank.

 

Lån & Spars rådgivere
Du får en personlig rådgiver, som giver et samlet overblik over dine muligheder. Så kan I sammen finde de løsninger, der passer bedst til din private økonomi. Og det er helt op til dig, om I tager snakken over en kop kaffe i banken, over telefonen eller via nettet.

 

Det er let at skifte bank
Det er let at skifte til Lån & Spar, hvis du ikke allerede er kunde. Book et møde – det behøver ikke tage mere end én time. De ordner alt det praktiske for dig, også kontakt og koordinering med din nuværende bank.
Er du allerede kunde hos Lån & Spar så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du kan få medlemsfordelene.

Book et møde på lsb.dk/hod

 

Foto: Lån & Spar blev grundlagt i 1880. Banken har 400 ansatte og er dermed Danmarks 10. største bank. Grafik: Lån & Spar

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *