-->

Nyheder

09. Marts 2018

Nye chefer i Forsvarets øverste lag

Specialoperationskommandoen og Forsvarsakademiet får nye chefer, og så sender Forsvaret en mand til Polen til jobbet som næstkommanderende ved NATO-hovedkvarteret.
Foto: Peter Harling Boysen, ny chef SOKOM, Henrik Ryberg, ny chef for FAK, og Ulrich Hellebjerg, der skal være næstkommanderende ved NATO-Hovedkvarteret Multinational Corps Northeast i Polen. Foto: Sara Skytte, FPS og Sune Wadskjær Nielsen.

Ny chef for Specialoperationskommandoen bliver Peter Harling Boysen, nuværende vicechef for Operationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando. Peter Boysen bliver åremålsansat som generalmajor. Han afløser generalmajor Jørgen Høll den 1. april 2018.

 

Ny chef for Forsvarsakademiet bliver Henrik Ryberg, der dermed forlader stillingen som vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Henrik Ryberg bliver udnævnt kontreadmiral og afløser kontreadmiral Nils Wang den 1. maj 2018.

 

Ulrich Hellebjerg, nuværende chef for Ledelsessekretariatet i Værnsfælles Forsvarskommando, bliver åremålsansat som generalmajor i stillingen som næstkommanderende ved NATO-hovedkvarteret i Stettin. Han tiltræder stillingen den 17. august 2018. Stillingen har været slået op som følge af en rotationsplan, hvor stillingen besættes på skift mellem rammenationerne Danmark, Tyskland og Polen. I år er det bestemt, at stillingen skal besættes af Danmark.

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *