Log in på Mit HOD:

Nyheder

19 | 04 | 2019
07. November 2018

Mød din værnsformand, Hæren

Fokus på de bløde værdier er nødvendig for en attraktiv hær.
Foto: Morten Fredslund
Tekst: Morten Fredslund, Journalist

Artikel bragt i Fagbladet Officeren, oktober 2017

 

Det kommer tifold tilbage, hvis Forsvaret behandler sine unge officerer godt og tilstræber, at de kan føre et nogenlunde almindeligt familieliv. Men det kræver flere penge på bordet, mere fleksibilitet og en revurdering af HR-strategiens ansøgningssystem, mener Hærens værnsformand, Christian Busch.

 

Skrivebordet er ryddet, kufferten er pakket, og der er kun et par dage til, at Christian Busch overdrager sin funktion til en officerskollega, da vi fanger ham på en lidt ustabil telefonlinje til Nuuk.

Her har Hærens værnsformand siden juni 2016 bestridt stillingen som FPS’s HR-partner ved Arktisk Kommando. Under tjenesten i Grønland har Christian Busch haft sin hustru og parrets to sønner med.

– Familien rejste til Danmark for to måneder siden, da skoleåret startede. Det har været en fantastisk oplevelse at have dem heroppe – det har helt sikkert givet en del på familiekontoen. Havde det ikke været en mulighed at få familien med, var jeg ikke taget herop. Det var ikke et emne til diskussion. Der, hvor min familie er, vil jeg også gerne være, siger Christian Busch.

Han fortæller, at samværet med familien og det at kunne passe sit arbejde som officer sideløbende med et nogenlunde almindeligt familieliv i høj grad er blevet et fokusområde blandt kollegerne.

 

Familien med i planlægningen

– Der er slet ingen tvivl om, at mine kolleger i Hæren også prioriterer familien, når der kigges på karriereplaner. Det er klart, at man som officer ikke kommer uden om perioder med INTOPS eller længere tjenesterejser – det ligger ligesom i officersgerningen. Men efter at det på grund af besparelser næsten er umuligt at få udgifter til flytning, bolig og ophold dækket i form af ”Midlertidig Tjeneste”, så er motivationen til at rykke teltpælene op for at flytte til et tjenestested i den modsatte ende af landet selvsagt blevet reduceret en del hos mange. Forsvaret har bevidst fravalgt mobiliteten i arbejdskraften, siger Christian Busch.

Han håber derfor, at de ekstra penge i form af det næsten sagnomspundne ”substantielle løft”, som politikerne har stillet Forsvaret i udsigt, vil gå til tiltag, som kan øge mobiliteten i officerskorpset. I modsat fald skyder Forsvaret sig selv i foden, mener han.

» Hvis man ikke kan motivere officerer til at flytte til nye job og uddannelser andre steder, så risikerer man, at Forsvaret ikke formår at få de rette kompetencer derhen, hvor der er brug for dem «,
Christian Busch, major

Hvis mobiliteten stagnerer, går udviklingen også i stå, og derfor skal Forsvaret kunne motivere medarbejderne til at søge nye udfordringer ved at tilbyde kompensation. Eksempelvis i form af tillæg, der kan dække nogle af de omkostninger, der er ved at flytte familien til en anden landsdel. For med ansøgningssystemet hænger det ikke sammen, så længe man selv skal finansiere de omkostninger, siger Christian Busch og tilføjer:

– Som et supplement til forbedret økonomisk kompensation ved flytning af tjenestested bør man derfor også justere ansøgningssystemet. Det er nok ikke realistisk at rulle det tilbage til det gamle beordringssystem, men det fungerer ikke godt nok nu. Hverken for medarbejdere eller systemet. Så det bør gentænkes – det vil være til fordel for begge parter. Og jeg kan godt se en justering for mig, hvor man ved placering af de laveste officersgrader skelede mere til beordring og lokale tjenesteplaner, mens det er fint med ansøgninger i midterfeltet. Det bør kunne lukke de fleste ”huller”. På det højeste niveau, hvor der er tale om omkostningstunge stillinger, vil en beordring også være på sin plads, så Forsvaret får besat de forholdsvis dyre stillinger med de rette kompetencer.

 

Skal levere varen

Christian Busch mener, at der er kæmpe forskel på at nurse og på egentlig forkælelse.

– Som officerer skal vi selvfølgelig levere varen. Selvfølgelig skal vi det. Der er bare perioder i officerens karriere, hvor det kan være svært, fordi der er små børn derhjemme, og det er jo her, at cheferne skal træde i karakter og hjælpe til med at få det hele til at flaske sig. De har jo sjovt nok selv været igennem de samme perioder med de samme udfordringer, siger Christian Busch.

Han er særligt bekymret for de yngre officerer, som læser på Videreuddannelseskursus (VUK) eller er i gang med en Master i Militære Studier (MMS).

–  I dag har de studerende tjeneste, mens de studerer. De befinder sig derfor i et krydsfelt, hvor de presses fra tre steder: Tjenestestedet, familien og selve skolen. De yngre officerer er derfor hårdt, hårdt presset, og der opstår let noget knas. Mange chefer er heldigvis flinke til at give officererne på videreuddannelserne tid til lektielæsning, og FAK lytter også til problematikken. Så det er bedre, end da man startede med de nye uddannelser, men der er stadig et stykke vej, og det skal vi have kigget på. For hvis de unge officerer ikke kan få enderne til at nå sammen, ja så søger de ud i civile job, hvor de måske også presses, men hvor både lønnen og den geografiske stabilitet er væsentlig højere. Og det kan ende med at blive en meget dyr løsning for Forsvaret, siger Christian Busch.

 

Foto: Morten Fredslund

Enderne skal nå sammen

Trods sit fokus på tillæg og fleksibilitet understreger Christian Busch, at debatten om de mere hårde ressourcer, så som mere og moderne materiel, i høj grad også er relevant.

» Hvis man vil have dygtige officerer, må man tage hensyn til de bløde værdier «,
Christian Busch, major

Men kollegerne ude i enhederne skal selvfølgelig have det, de skal bruge for at få enderne til at nå sammen rent fagligt. Ellers bliver det frustrerende at gå på arbejde. Så materiel- og personelressourcer er lige så vigtige elementer. Der er ingen, der er i tvivl om, at mangel på ressourcer har været en stor udfordring de senere år – Hæren er simpelthen blevet for lille. Derfor tager jeg også hatten af for, at officererne ude i enhederne har fået det til at fungere trods dårlig økonomi og for få ressourcer generelt, siger Christian Busch.

Da han som ung premierløjtnant blev opfordret til at stille op som HOD-repræsentant i en lokalforening, skyldtes det hans evne til at hjælpe kollegerne med at finde rundt i junglen af tillæg. Og selv om der er gået 17 år, er en reform af tillæg og ydelser stadig en af Christian Buschs kæpheste.

– Skåret ind til benet er fokusområder som attraktiv løn, attraktive karrieremuligheder og økonomisk kompensation ved flytning geografisk noget, jeg kæmper for. Men junglen af tillæg vil jeg gerne have gjort mere strømlinet, så tillæggene bliver til at gennemskue og tilpasses vores nye opgaver i eksempelvis Baltikum, ved grænsen og i bybilledet. Desværre ser vi ret mange sager, hvor kolleger på den ene eller anden måde ikke får, hvad de er berettiget til. Så det bør der kigges på ved de kommende overenskomstforhandlinger, siger Christian Busch og tilføjer:

– Og så skal vi have revideret NyLøn, som vi bruger alt for megen tid på i forhold til, hvad man i kroner og ører får ud af det. Ved OK 18 har vi mulighed for at få omdirigeret den sum til noget andet og mere gavnligt, som kommer kollegerne til gode. Løn og tillæg er noget, alle går op i uanset grad. Det hænger igen sammen med officerens relation til familien, og selvfølgelig skal du  have det, du er berettiget til.

 

HR i søgeren

Christian Busch skal kort efter dette interview tiltræde sit nye job i Policy- og Koordinationsafdelingen hos FPS i Karup, hvor han blandt skal rådgive i HR og være med til at udrulle HR-strategien. Han fortsætter dermed en karrierevej inden for HR, som han har fulgt både som major og som værnsformand for Hæren.

– HR er spændende at arbejde med, for det handler om mennesker, hvor jeg kan hjælpe, dygtiggøre og medvirke til at fastholde kolleger. Jeg har altid fundet det spændende at sidde i HR-funktioner som arbejdsgiver og samtidig også varetage medarbejderens tarv som HOD’s repræsentant. HOD og Forsvaret har meget ofte samme mål, men metoden til at nå dette er meget forskellig. Det er utroligt spændende at arbejde med fra begge vinkler, og jeg har aldrig haft udfordringer med at holde tingene adskilt, da det, jeg beskæftiger mig med i henholdsvis HOD og på job, er policy kontra konkrete enkeltsager. Så det konflikter aldrig, siger Christian Busch.

– Grønland har været en fantastisk oplevelse for både min familie og mig selv. Men jeg erkender, at det har været en udfordring med den store afstand i forhold til min kontakt til andre kolleger i Danmark. At det trods alt er lykkedes, kan jeg takke Skype, VTC og telefonen for. Men alt andet lige bliver det noget nemmere at passe mit tillidshverv fra en stol i Danmark, så det glæder jeg mig til.

 

Blå bog

Christian Busch, 46 år.

Uddannet som reserveofficer i 1994 og derefter som linjeofficer i Hæren i 1999. Gennemførte VUT II i 2010.

 

Christian Busch indledte sin militære karriere som menig og sergent ved Prinsens Livregiment (PLR) i 1992 og blev i 1993 udsendt til UNPROFOR i Kroatien. Hjemme igen gennemførte han uddannelsen som løjtnant af reserven og vendte tilbage til PLR som delingsfører i en kampvognsdeling. Herefter indledte han officersuddannelsen på Hærens Officersskole, og som nyudnævnt premierløjtnant gik turen til Slesvigske Fodregiment, hvor Christian Busch var næstkommanderende ved et stabskompagni i knap to år.

 

Herefter fulgte cirka tre års ophold på Hærens Sergentskole som hhv. holdfører og kursusleder på reserveofficersuddannelsen. Sideløbende var han hhv. næstkommanderende og eskadronkommandør for 3/I ved PLR.

 

Efter et par stabsstillinger ved hhv. 3. Jyske Brigade og Danske Division som hhv. operationsofficer og adjudant for divisionschefen blev Christian udsendt til Kosovo som chef for operationer på Hold 16.

 

Efter hjemkomsten i 2007 tog karrieren en HR-drejning, og helt frem til 2013 bestred Christian stillinger, hvor HR var omdrejningspunktet. Blandt andet som udstikker ved Forsvarets Personeltjeneste (FPT) og som souschef ved HOK HR.

 

Fra 2013 til 2016 var han chef for Operationer og Uddannelse ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn, inden turen gik til Grønland, hvor han igen kastede sig over HR-området som chef for HR-partner FPS ved Arktisk Kommando i Nuuk.

 

Den 10. oktober tiltrådte Christian Busch en stilling i Policy- og Koordinationsafdelingen ved FPS i Karup, hvor han blandt andet skal rådgive i HR og være med til at udrulle HR-strategien.

6 spørgsmål til værnsformanden

Hvorfor gik du ind i fagforeningsarbejde?

– Som premierløjtnant i Haderslev havde jeg en del fokus på at finde vej i junglen af forskellige tillæg. Jeg hjalp også kollegerne med at få de rigtige tillæg i hus, og mange syntes, at jeg var god til forklare lønsedlen og få skaffet de tillæg i hus, man var berettiget til, og jeg blev derfor anbefalet at stille op til valg til bestyrelsen i lokalafdelingen. Senere blev jeg også opfordret til at indgå i hovedbestyrelsen (HB). Jeg kom hurtigt ind i HB, da det var HOD-valgår samme år. Dermed blev jeg valgt ind af repræsentantskabet. Og det har jeg aldrig fortrudt, da det har været spændende og ganske lærerigt. Det var her, min interesse for HR blev skabt.

 

Hvad er HOD’s vigtigste fokusområde og hvorfor?

– At skabe værdi og sikkerhed i ansættelsen for vores medlemmer fra yngste kadet til ældste general/admiral – og det uanset om de er på overenskomst eller er tjenestemænd. Værdi er ikke kun økonomisk værdi, men så sandelig også markedsværdi i form af livslang læring og hertil en ”work life balance”, så familien kan følge med – og om muligt uden hvert andet år at skulle flytte til ind- og udland. Det hele familiemenneske skal trives og udvikles i en helt særlig ”virksomhed”, hvor ”bestyrelsen” for virksomheden forlanger og forventer, at vi altid er villige til at betale den højeste pris. Det kræver kvinder og mænd af en særlig karakter og uddannelse, og det er de kvinder og mænd, som HOD skal være med til sikre fornuftige forhold og tryghed. Det spænder lige fra arktiske til ørkenforhold og lige nu i særlig grad i Baltikum og hjemme i Københavns gader og ved kongerigets sydlige grænse.

 

Hvad vil for dig være det vigtigste resultat ved OK 18?

– Vi skal sikre, at vores overenskomstansatte har samme arbejdstidsforhold som tjenestemænd.

– Om muligt at få det nuværende ”lønsystem” moderniseret, så tillægsstrukturen bliver nemmere i forhold til fred, krise (NATOPS) og krig (INTOPS).

– Kunne de få kroner, der efterhånden bliver afsat til éngangsvederlag til ledergruppen, omfordeles eller på anden måde bruges mere fornuftigt på centrale tiltag, så ville det være en lettelse for både A- og B-siden. Det er ganske enkelt spild af alles tid og står ikke mål med arbejdsindsatsen. Éngangsvederlagene giver kun utilfredshed og misnøje – både for dem, der får, og dem, der ikke får. Det er heller ikke tilfredsstillende for chefen, der kun kan tildele småbeløb for ekstraordinært god og veludført tjeneste.

– Chefgruppen har længe haft et lønefterslæb, dette skal der også arbejdes med i forbindelse med OK 18.

 

Hvilket resultat er du mest stolt af at have opnået som værnsformand?

– HOD er værnsfælles, og derfor er det svært at pege på ting, der kun er opnået i Hæren. Jeg ser dog med stor tilfredshed på, at HOD har medvirket til, at M322 stadig findes, og det glæder mig.

 

Hvordan holder du kontakten til medlemmerne, så du kender deres ønsker?

– Jeg ser dem i den daglige tjeneste og ved mødevirksomhed. Det har været en udfordring under min seneste tjeneste ved Arktisk Kommando at holde den tætte fysiske kontakt til andre kolleger end dem, der gør tjeneste der, og det seneste halvandet års tid har mail, VTC og Skype været brugt flittigt.

 

Hvorfor er det vigtigt at være medlem af en fagforening?  

– Det er en fælles forsikring og solidaritet, som vi ønsker og kæmper for igennem samarbejde og demokrati. Der er herudover et godt sekretariat, hvor de gode faglige specialister tager dit parti. HOD ser og tolker sagen i forhold til medarbejdersynsvinklen, og det er meget værd for os alle, uanset grad.

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *