-->

Nyheder

04. Maj 2023

Milliardindsprøjtning til Forsvaret

Endelig! fristes man til at sige efter dagens melding om 38 milliarder kroner til at genopbygge Forsvaret.
Foto: Formand for HOD, Niels Tønning, direkte igennem på TV2 NEWS få minutter efter ministerens fremlæggelse.

Forsvaret har i årevis været så underfinansieret, at alene oprydningen vil koste 38 milliarder kroner. Det sagde fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen på et pressemøde i dag, torsdag den 4. maj.

 

– Hele forsvarsministeriets område skal gradvist bygges op, så bygninger, materiel og IT samlet lever op til de forventninger, vi har til nutidens forsvar, sagde ministeren blandt andet.

 

Genopretningen vil tage de næste 10 år at gennemføre.

 

– 38 milliarder kroner er rigtig mange penge, men det er en nødvendig start for at rette op på den tilstand, som Forsvaret desværre er i. Det har vi – og mange andre – peget på længe, og nu bliver der endelig lyttet. Det er positivt. Vi kunne godt ønske os, at der var mere konkret om fastholdelse af personel, men det må så komme i forbindelse med forliget. Under alle omstændigheder er det mere attraktivt at blive i et forsvar, der lapper hullerne, bygger op og ser frem end i et, der skærer ned, siger formand for HOD, Niels Tønning, efter dagens melding fra forsvarsministeren.

 

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *