Log in på Mit HOD:

Nyheder

21 | 11 | 2018
07. Februar 2018

Et travlt og udfordrende år

2017 var et travlt, udfordrende og spændende år for Martin Vang Nielsen, uddannelseschef ved Beredskabsstyrelsen Sjælland. 100 års-hændelserne stod nærmest i kø.
Foto: Beredskabsstyrelsen Sjællands Kaserne ligger i Næstved og har eget øvelsesområde. Foto: Lars Bo Axelholm.
Tekst: Lars Bo Axelholm, journalist

Artikel bragt i Fagbladet Officeren, december 2017.

 

”Der lugter sgu lidt mærkeligt her …”

 

Martin Vang Nielsen åbner dørene på kontorgangen én efter én på jagt efter årsagen til lugten af kloak.

Når man tænker på, at vi befinder os på Beredskabsstyrelsen Sjællands kaserne i Næstved og er omgivet af folk, der er vant til at håndtere naturkatastrofer, så virker det lidt pudsigt, at de ikke lige får gjort noget ved lugten.

 

– Vi har håndværkere, men de påstår hårdnakket, at det i hvert fald ikke er deres skyld, griner Martin, mens han viser vej til kaffeautomaten i officerernes kantine. Her dufter der til gengæld af varm mad fra køkkenet.

Martin Vang Nielsen er 48 år gammel, og han har været i Beredskabet, siden han blev indkaldt som værnepligtig i august 1989. Den 1. december 2017 blev han udnævnt til stabschef.

 

Stolthed først og fremmest

Når den rutinerede beredskabsmand taler om de mange indsatser, som han og kollegerne fra Beredskabsstyrelsen Sjælland har været involveret i siden julen 2016, taler han først og fremmest om stolthed.

Om følelsen af at udføre et job, der giver mening. Om evnen til at bruge sin uddannelse til at tænke ud af boksen. Og selv hvis journalisten forsøger at presse ham til at indrømme, at det seneste års tid har været lidt ud over det sædvanlige, så trækker han på skulderen, smiler og siger, at ’det jo er det, vi er her for’.

» Jeg er sgu stolt af det her arbejde. Vores arbejde er vigtigt, og folkene gør det bare rigtig godt. Vi har en stab på omkring 30 mand, der går i vagt, og derudover har vi de værnepligtige. Hver gang vi får et nyt hold værnepligtige ind ad døren, siger jeg til dem: ’Det kan godt være, at vi har nogle store og flotte biler, men den bedste ressource, vi har, det er altså jer «,
Martin Vang Nielsen, stabschef Beredsskabsstyrelsen

Hos Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved har man hvert år 95 værnepligtige igennem uddannelsen, fordelt på fire indkaldelseshold. I øjeblikket må de unge vente over et år for at få lov til at komme ind, og når man bevæger sig rundt på kasernen, virker det, som om Martin er på fornavn med samtlige værnepligtige.

 

Han husker, at den kvindelige værnepligtige for et par dage siden havde lidt kvaler med at klatre ud over kanten, da der skulle rappelles ned fra et 45 meter højt tårn. Og der bliver diskuteret løbetur med en lille gruppe, der er ved at pakke iltapparater sammen efter en øvelse.

 

– Når vi er ude på indsatser, så kan man altså ikke andet end at være stolt over den entusiasme, som de unge har. Det er bare ikke sjovt at stå klokken 2 om natten i regnvejr og tre graders varme og lægge dæmninger ud. Du fryser, du er våd, og det er rent ud sagt et lortejob. Og så skulle jeg hilse at sige, at det altså heller ikke er sjovt at pakke dæmningerne sammen igen. Vi løser mange ’mærkelige’ opgaver, men heldigvis kan de værnepligtige se en mening med knokleriet, siger Martin.

 

Et år med massiv pressedækning

Og netop slutningen af 2016 og 2017 har budt på mange ’mærkelige’ eller ligefrem spektakulære opgaver for Martin og kollegerne.

 

Foto: Martin Vang Nielsen er 48 år gammel og har været i Beredskabet, siden han blev indkaldt som værnepligtig i august 1989. Den 1. december 2017 blev han stabschef. Foto: Lars Bo Axelholm.

En af de højt profilerede opgaver kom ved juletid sidste år, hvor en hundelufter fandt liget af Emilie Meng ved et vandhul ved Borup.

 

– Vi støtter politiet ved den slags opgaver, hvor der skal eftersøges og sporsikres. Vi kan give læ, lys og regnvejrssikre, og ved Emilie Meng-sagen var vi også nødt til at tænke lidt ud af boksen, siger Martin.

 

I området, hvor Emilie Meng blev fundet, var der en række rævehuler, og politiet ville være sikker på, at der ikke lå effekter af betydning for sagen i rævehulerne.

 

– Politiet bad os om at udgrave hulerne, uden at de styrtede sammen. I første omgang måtte vi jo sige: Okay, det er ikke noget, vi lige har en metode til. Men så er det, at vi kan trække på vores uddannelse og løse opgaven ved at tænke ud af boksen. Så ved at bruge nogle luftpuder og kloakafdækningsposer kunne vi få udgravet hulerne, siger Martin.

 

Ubådssagen

Emilie Meng-sagen fik meget stor medieopmærksomhed. Men det skulle blive en hel del mere intenst. Interessen fra medierne gik fra kuling- til orkanstyrke, da den såkaldte ubådssag med Peter Madsen og Kim Wall brød ud.

Beredskabsstyrelsen Sjælland blev bedt om at bidrage med mandskab til eftersøgningen, da Kim Walls torso i august 2017 blev fundet ved Vestamager, og politiet ville eftersøge området for flere ligdele.

» Det var vores folk, der gik og ledte på Amager, og derfor var det også vores folk, der kom i fokus. Vi var pludselig ekstremt profilerede, siger Martin, der forklarer, at medierne havde så stor opmærksomhed på opgaven, at det var nødvendigt at afsætte en mand alene til at svare på spørgsmål fra journalister «,
Martin Vang Nielsen, sektionschef Beredskabsstyrelsen

– Jeg var allerede blevet afbilledet i New York Times, og pludselig ringede de også fra Wired Magazine, et andet stort amerikansk medie. I røret var en kvindelig journalist, der forklarede, at hun tidligere havde arbejdet sammen med Kim Wall. Jeg taler udmærket engelsk, men lige ved det interview tænkte jeg, at det var bedre, at det var min kollega, der stammer fra Sydafrika, som tog interviewet. Jeg ville være helt sikker på, at der ikke opstod misforståelser på grund af sproget, fordi journalisten også var personligt involveret, siger Martin Vang Nielsen.

 

Ved opgaver som eftersøgningen efter ligdele eller andre opgaver, hvor de værnepligtige og det fastansatte personale kan risikere at blive udsat for barske oplevelser, gør Martin og hans chefkolleger meget ud af at orientere om opgaven på forhånd, så folkene ved, hvad de kan forvente – men samtidig er den efterfølgende psykologiske debriefing også et vigtigt element.

 

– Ved eftersøgningen efter Kim Wall var politiet meget dygtigt til at forklare vores folk, hvad det var, vi kunne forvente at finde. Vi forsøger så vidt muligt at skærme vores værnepligtige mod det allerværste, men min erfaring siger, at det ikke er selve synet af for eksempel et offer for et flystyrt, der sætter tankerne i gang. Det er mere, hvad offeret nåede at tænke, inden det gik galt, som kan fylde i hovedet hos folkene. Din hjerne går i gang med at udfylde hullerne, når du står over for et offer for en bilbrand eller et flystyrt. Derfor gør vi altid meget ud at få talt tingene igennem, når vi kommer hjem.

 

En 100-årshændelse – eller to

Det forgangne år har også budt på en række indsatser, der måske ikke har været psykisk belastende, men til gengæld har været fysisk krævende for mandskabet.

Stormen Urd skabte store oversvømmelser ved Roskilde Fjord i slutningen af december 2016.

Få dage senere trak vandet tilbage fra Østersøen og skabte det, meteorologerne kaldte en 100-årshændelse, hvor blandt andet Hvidovre var truet af store oversvømmelser. Og senest i oktober 2017 var områderne ved Roskilde Fjord igen truet af oversvømmelser efter stormen Ingolf, og igen blev der spået en 100-årshændelse.

 

– Vi har efterhånden en ret stor erfaring i at udlægge watertubes omkring Roskilde Fjord. Vi har faktisk en intern joke om, at vi bare skal stille vores mobile kommandostation ’der, hvor vi plejer’, siger Martin med et smil.

 

– Især ved Stormen Urd havde vi rigtig travlt. Hver watertube er fyldt med vand, der ligger 3 m3 vand pr. meter inde i dæmningen for at holde den på plads. Normalt vil vi afvente, at det oversvømmede område er tørret ud, inden vi begynder at tømme dæmningerne for vand og pakke dem sammen. Men ved Urd havde vi ikke tid til at vente, fordi vi jo pludselig skulle bruge dæmningerne fra Jyllinge Nordmark ved Hvidovre. Og hvis du forestiller dig, at du går rundt i et sumpområde og arbejder med det her i kulde og fugt, så er det altså noget, der trækker tænder ud. Heldigvis fik vi god hjælp af Ingeniørtropperne fra Skive, der kom med nogle maskiner, der kan rulle dæmningerne sammen, siger Martin.

 

Samarbejdet med lokale

Ved en indsats som dem ved Roskilde Fjord er det den lokale indsatsleder fra det kommunale beredskab, der har det overordnede ansvar for, at dæmningerne bliver lagt ud de rigtige steder.

» Jeg er der så for at hjælpe ham og støtte ham i arbejdet. Lige når det gælder Jyllinge Nordmark, der ved vi efterhånden, hvilke områder der bliver truet af vandet «,
Martin Vang Nielsen, sektionschef Beredskabsstyrelsen

 

– Min opgave går primært ud på at skabe mig et overblik over, hvor vi egentlig har vores folk henne i området, så at vi er klar til at rykke rundt på styrkerne og sætte dem ind andre steder, hvis der opstår en ny situation, fortæller Martin.

 

– Udfordringen er så, når det lokale beredskab gerne vil have pumperne sat i gang med at fylde watertubes 10 steder, når der kun er bestilt 6 pumpehold. Hvis man ikke kommer i gang med at udlægge og fylde dæmningerne i god tid, så kan man altså komme til at være bagud.
Selv om de nye watertubes er et godt forsvar mod oversvømmelser, indebærer de også en anden arbejdsopgave for beredskabet i forhold til førhen.

 

– For 10 år siden havde vi ikke de her dæmninger. Så var du ude at fylde sandsække, og så måtte du pumpe vandet væk bagefter. I dag skal vi ikke kun lægge dæmningerne ud, vi skal stadig pumpe, og så skal vi rydde op bagefter. Dæmningerne skal hjem på kasernen og renses og pakkes ned igen. Så på den måde kan en indsats strække sig over meget længere tid end førhen.

 

Efter et år med mange krævende indsatser kunne man måske tro, at beredskabschefen ønskede sig et mere roligt 2018. Men sådan forholder det sig ikke helt:

» Forstå mig ret: Jeg går ikke og ønsker mig alverdens ulykker. Men jeg er glad for og stolt af, at vi kan hjælpe, når ulykken sker. Det er nok derfor, jeg er i beredskabet - det er det, jeg godt kan lide «,
Martin Vang Nielsen, sektionschef Beredskabsstyrelsen

– Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det uden at blive misforstået. Men det dér med at vågne om morgenen og så få at vide, at i aften så sker det. Så ved man også, at man bliver nødt til at gå ned og sige til de værnepligtige, at de ikke får lov til at holde fyraften. Det kan godt være, at I troede, I skulle på weekend, men det kommer I ikke. Så siger de ’okay’ og gør sig klar. Det her med at stå sammen om at løse opgaven, som vi løser for samfundet, det tror jeg er rigtig vigtigt for alle, der arbejder i beredskabet.

 

 

Foto: Lars Bo Axelholm

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *