Nyheder

24. April 2019

Det glemmer jeg aldrig – oberst Lennie Fredskov

Nogle af oberst Lennie Fredskovs bedste minder fra karrieren er tiden i Statsministeriet.
Foto: Oberst Lennie Fredskov er i dag chef for Hjemmeværnets Landsdel Region Øst og har kontor på Kastellet i København. Foto: Sara Skytte
Tekst: Martin Finnedal, journalist

Oberst Lennie Fredskov Hansen har prøvet mange usædvanlige ting i sin karriere. Nogle af hans bedste minder er fra hans tid i Statsministeriet, hvor han kom helt tæt på daværende statsminister og senere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.

 

En sirligt udskåret træfigur har en helt særlig plads i oberst Lennie Fredskov Hansens kontor – og i hans hjerte. Faktisk har den fulgt ham siden 2005 – fra Afrika til Moskva. At den har en særlig betydning for ham er ikke kun på grund af dens æstetiske værdi. Det er også, fordi den blev givet til ham under en helt særlig rejse, der gik til tre afrikanske lande.

 

– Jeg havde arbejdet i Statsministeriet i et par år – som den første officer fra Forsvaret. I starten var det primært som forsvarspolitisk rådgiver, men efterhånden fik jeg, blandt andet på grund af min fortid som sprogofficer, ansvar for Rusland og Østeuropa. På et tidspunkt fik jeg også ansvaret for udviklingspolitik og for regeringens oplæg til udviklingspolitiske prioriteter for 2005 – 2009. Et noget uvant område for en officer fra Livgarden.

 

Derfor var Lennie Fredskov Hansen med, da statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2005 skulle besøge Tanzania, Zanzibar og Mozambique.

 

– Der var jo nogle steder, der var så smukke, at man måtte knibe sig i armen!

 

– Jeg havde også fornøjelsen af at møde Mozambiques daværende regeringschef – en på alle måder imponerende kvinde med et kæmpe hår og en fantastisk karisma. Der er visse regeringsledere, jeg har mødt, som jeg ikke ville købe en brugt bil af, men hende her brændte for at gøre noget for sit land. Det var man slet ikke i tvivl om.

 

Fra rejsen husker Lennie Fredskov Hansen allerbedst, da hele delegationen besøgte en landsby i Tanzania. Her blev statsministeren modtaget med et stort kram af høvdingen, der, uden at det var varslet i programmet, og uden at statsministeren vidste noget om det, begyndte at iklæde Fogh en høvdingeklædedragt – og det indebar også en turbanlignende ting på hovedet.

 

– Statsministeren fortrak ikke en mine, men gennemførte et efterfølgende pressemøde iført høvdingedragt. Det, der var virkeligt sjovt at se, var de her medfølgende journalister, som var inviteret med på rejsen. For dem var der tale om rutine – lige indtil statsministeren blev iført turban. Så kiggede de pludselig op og styrtede frem og skulle sørge for, at de fik masser af billeder. Det var klart, at pressemedarbejderne i Statsministeriet ikke lige havde set den der komme, og de var allerede i gang med at tænke Nyrup og cykelhjem. Det gik nu fint, selv om satiretegnerne havde en fest.

 

Vanvittig hurtig statsminister

At holde sig i form er en vigtig del af en officers hverdag. Det er det så også for en statsminister, konstaterede Lennie Fredskov Hansen. På en anden rejse – denne gang i Tallinn – var han ude at løbe og mødte så statsministeren og hans sikkerhedsfolk, da de kom tilbage fra deres løbetur.

» Da Anders så mig i løbetøjet, foreslog han, at vi da kunne løbe sammen. Jeg svarede, at der er både nemmere og mindre smertefulde måder at begå selvmord på. Jeg tror ikke, at han løb så langt, men han var vanvittigt hurtig «,

Ad Dødens Landevej

At den tidligere statsminister formåede at holde kroppen varm og hovedet koldt, demonstrerede han samme år under et besøg i Irak.

 

– Vi fløj ind til Irak fra Kuwait, og fra lufthavnen i Bagdad fløj vi videre til Den Grønne Zone i en Blackhawk-helikopter med Apache-helikoptere på siden. Det var selvfølgelig meget sejt. Men da vi så skulle tilbage, var der en storm eller et eller andet, der gjorde, at helikopterne ikke kunne lette. Så der kørte vi med en amerikansk konvoj fra midtbyen og ud til lufthavnen ad det, der blev kaldt Dødens Landevej. Man tænkte lidt, om ikke vi skulle finde en anden vej, men det var altså måden, man kom til lufthavnen på. Det tog statsministeren også meget cool. Da vi så kom til lufthavnen, blev vi fløjet videre i en amerikansk C 130, som fløj for Mitt Romney, der stillede op til præsidentvalget i 2008 – det, som Obama vandt. Vi kom så ombord, og en af Romneys hjælpere præsenterede os med ordene ”LET ME INTRODUCE YOU TO THE NEXT PRESIDENT OF THE UNITED STATES… GOVERNOR MITT ROMNEY! Det gik jo ikke så godt, og det er meget sjovt at tænke på, når man en gang imellem ser ham på fjernsynet. Mitt Romney virkede i øvrigt som et rigtig ordentligt og venligt menneske. Og omsorgsfuld. Han syntes, at vi så lidt trætte ud, så han gik rundt i flyet og delte vand ud.

 

Af de steder, Lennie Fredskov Hansen har besøgt, var han mest betaget af Afrika. Og det er da også siden blevet til et gensyn.

 

– Jeg kom hjem til min kone og fortalte hende, at jeg var meget tændt på at tage til Afrika igen. Jeg mødte så mange mennesker, der var overvældende søde og gæstfri. Ikke nødvendigvis fordi de skulle opnå noget. De var det simpelt hen af natur. Jeg har senere rejst der med min kone, men vi kom ikke til Tanzania. Det er på min bucket list.

Og det står den afrikanske træfigur på bordet og minder obersten om hver dag.

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *