-->

Nyheder

10. September 2019

Chefkursus efterår 2019

Det er nu, du skal tilmelde dig, hvis du skal med, når HOD holder kursus i samarbejds- og aftaleemner for medlemmer, der tilhører chefgruppen.
Foto: Forårets chefkursus var fuldt besat med deltagere fra alle værn og Beredskabsstyrelsen.
Tekst: Vickie Lind, pressechef
» På chefkursus havde jeg muligheden for at stille de spørgsmål - i et lukket forum - der altid trænger sig på, og sammen med kolleger på niveauet at drøfte emnerne, så jeg nu er mere vidende og bevidst om mine muligheder på tjeneste- og ydelsesområdet «,
tidligere kursusdeltager, oberstløjtnant

Hvis du som chef vil undgå faldgruber inden for HOD’s aftaleområde, så meld dig til efterårets chefkursus. Her arbejder vi med:

 

  • Anvendelse af samarbejdsaftalens indhold og ånd – hvordan forholder jeg mig som chef til for eksempel informationspligten?
  • Anvendelse af aftalen om tillidsrepræsentanter i staten – hvad kan jeg som chef bruge de valgte tillidsrepræsentanter til?
  • Chefens værktøjer i samspillet med lokale forhandlere – hvilke oplysninger har jeg til rådighed, og hvilke værktøjer kan jeg bruge for at skabe effekt af de lokale forhandlinger?
  • Karriere i lyset af HR-strategierne – hvor ser vi udfordringerne?
  • Arbejdstidsanvendelse – hvordan får jeg som chef bedst effekt af arbejdstidsreglerne?
  • Løn- og ansættelsesforhold for officersgruppen generelt og herunder fastsættelse af funktionsvederlag og §5 vederlag for chefgruppen.
  • Tjenesterejser, udstationeringer med videre – hvordan skal chefen agere, og hvilke regler gælder?
  • Andre HR relaterede emner som sygefravær, arbejdsmiljø, ansættelser, udnævnelser med mere.

 

Kurset er kun for medlemmer, der tilhører chefgruppen.

 

Kursus gennemføres den 12.-13. november på Hotel Koldingfjord og koster 3.500,- pr. deltager.

 

Du skal være logget på Mit HOD for at tilmelde dig. Så scroller du ned på siden til feltet ‘Vigtige dokumenter og information samt tilmelding til kurser’, så ind under medlem, og så kan du tilmelde dig på HOD Chefkursus 2019.

 

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *