A-kasse
HOD har ikke integreret en A-kasse, sådan som nogle fagforeninger har. Men vi anbefaler Akademikernes A-kasse (AKA), som vi samarbejder med, og som er en af de billigste a-kasser for kadetter og officerer.
Du kan læse mere om AKA’s tilbud og priser for HOD medlemmer her.
Svar på ofte stillede spørgsmål
» Hvis et HOD-medlem holder orlov/søger om tjenestefrihed for at søge andet arbejde, kan vedkommende få dagpenge efter en karantæne på tre uger.
» Ved helbredsbetinget afskedigelse er det en betingelse for at få dagpenge, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kræver, at A-kassen kan pege på et arbejdsmarked, hvor der er relevante og realistiske job at søge på trods af medlemmets helbredsproblemer. Hvis medlemmet f.eks. ikke kan påtage sig hårdt fysisk arbejde, men sagtens kan arbejde på et kontor, kan vedkommende stå til rådighed og således modtage dagpenge.
» Får et HOD-medlem løbende udbetalt en tjenestemandspension, medfører denne fradrag i dagpengene.
» Ved en årlig pensionsindtægt på ca. 180.000,00 kr. bortfalder retten til arbejdsløshedsdagpenge.
» Et HOD-medlem kan ikke få dagpenge, hvis vedkommende modtager rådighedsløn.