Solidaritet er også vigtig for officerer
Leder, september 2018.
I sommer var jeg i forbindelse med et møde i Tjenestemændenes Låneforenings forretningsudvalg på en guidet rundvisning på Johannes Larsen-museet i Kerteminde. I forhold til selskabets størrelse var guiden absolut pengene værd, men hans ord blev også flittigt noteret af et par blinde passagerer.
Der gik ikke noget fra os betalende gæster, men hvis alle tog fribilletten, så ville der ikke være råd til guiden.
Det samme gælder for den danske model og fagbevægelsens eksistens. Det understregede Laust Høgedahl, forsker ved Aalborg Universitet med speciale i den danske model, og forhandlingslederen på de statslige overenskomster, Flemming Vinther, ganske malende på Folkemødet på Bornholm i en debat med formanden for Krifa: Medlemmerne af de gule foreninger som Krifa lukrerer på forhandlingsresultaterne fra de forhandlingsberettigede organisationers overenskomstforhandlinger, men hvis alle valgte den gule badebillet, så var årets hårde forhandlinger næppe endt med et resultat, vi kunne være tilfredse med.
En truende konflikt presser kun arbejdsgiverne, hvis modparten repræsenterer de fleste af arbejdstagerne. I sidste instans ville en lav organisationsgrad – uanset om man har valgt at stå i fagforening eller ej – gradvist medføre forringede lønninger og arbejdsvilkår for alle.
Udviklingen på arbejdsmarkedet og i samfundet gør fagforeninger mere nødvendige nu, end de har været i mange år. Der er et kæmpe pres fra arbejdsgiverne på løn- og ansættelsesvilkår, og uden fagforeninger ville det være op til den enkelte at kæmpe alle kampene. Jeg tror ikke, at man skal være i tvivl om, hvor hovedvægten af sejrene vil ligge i sådanne situationer.
HOD er som alle andre fagforeninger afhængig af en høj medlemsprocent. Traditionelt har det ikke været en udfordring, og aktuelt repræsenterer vi stadig mere end 90% af officererne, men vi oplever også, at specielt yngre kolleger ikke får meldt sig ind eller vælger at blive i den fagforening, de var medlem af, da de gik på universitetet. For nogen er medlemskabet en selvfølge, nogen er medlem, fordi det er solidarisk, andre fordi der er synlige sejre og fordele for den enkelte, og nogle få vælger ikke at være medlem. De sidste er svære at hjælpe i enkeltsager, men nyder godt af fællesskabets resultater alligevel. Fred være med det, sådan er spillets regler, men igen er volumen afgørende. Jeg tror, at mange af vores resultater opnås, fordi vores høje medlemsprocent gør os til officerskorpsets legitime stemme.
Det ligger i navnet fagbevægelse, at det er en organisering inden for faget, og det gør, at vi med tiden er blevet eksperter i alle forhold, der vedrører vilkårene for faget. Ingen anden forening har den fornødne faglige indsigt til kvalificeret at kunne støtte officeren, der udfordres på lønforhold, ydelser, arbejdstid eller andet, for de kender ikke aftalegrundlaget, Forsvarets bestemmelser eller vilkårene for arbejdet i Forsvaret.
Jeg er helt sikker på, at vi har afværget ansættelsesretlige konsekvenser for enkeltmedlemmer, opnået resultater i PKVAL-forhandlinger, der ellers var gået i vasken, og sikret rimelige vilkår og indflydelse på arbejdspresset, netop fordi vi har legitimiteten hertil.
Sidste år spurgte vi jer i en undersøgelse, hvordan vi sikrer, at vi gør det rigtige for vores medlemmer. Siden har hovedbestyrelsen indgående drøftet samme emne, og det var også oppe blandt de tillidsvalgte på ”Meningstorvet” på tillidsrepræsentantseminaret i maj. Alt peger på – her blandt alle os frelste –, at vi arbejder i den rigtige retning. Men vi kan altid gøre mere – og ikke mindst være gode til at fortælle om det.
Derfor lancerer vi, startende her i efteråret, en række nye initiativer på blandt andet uddannelsesfronten. Det sker f.eks. i form af et kursus for medlemmer, der tilhører chefgruppen (se side 6-7.), hvor der fokuseres på en sikring af et godt lokalt samspil mellem chefer og medarbejdere. Og fra januar 2019 udvider vi vores grunduddannelse for tillidsrepræsentanter, så de bliver endnu bedre klædt på til at varetage de lokale opgaver – for det er mindst lige så vigtigt som de centrale opgaveløsninger og resultater. Og sidst, men ikke mindst, vil vi i løbet af 2019 udvikle gå-hjem-møder, hvor fokus er på emner som: out-placement, kompetenceafklaring, ledelse, netværksdannelse, mentoring og meget mere.
Vi hører altid gerne, hvis der er områder, hvor vi kan gøre mere. Bare det er inden for vores virkefelt – for hver krone brugt skal give værdi for officerernes vilkår.
Jeg synes det tangerer til frækhed at du peger fingre af “de unge officerer”. Som ung officer og medlem af fagforeningen står jeg gang på gang og tager mig selv i at spørge “Hvad får jeg for kontingentet?”.
I synes netop ikke at repræsentere os som en fagforening burde.
I 2015 havde vi sagen om tjenestemandskontrakten versus overenskomst. Hvor vi oplevede at I talte arbejdsgiverne efter munden og vi derfor fik serveret en væsentlig ringere kontrakt, end vi var blevet sat i udsigt. Heri lægger nok grunden til at flere og flere yngre officerer ikke ser grund til at indmelde sig.
Jeg oplever ofte, når jeg fortæller at jeg er overenskomstansat, at kollegaer og chefer smiler og siger “Nåhr ja, I blev røvrendt”. Dette florerer som en intern joke, hvilket jeg synes er meget sigende om jeres repræsentation.
Nu sidder jeg som deltager på den famøse øvelse “Allied Spirit 2017”, hvor CS og HKKF har taget kampen om kompensation, mens jeres svar til min kollega, umiddelbart efter øvelsen, var “Der er intet at komme efter”. Nu da de så har vundet sagen, først da tager I sagen op.
Det er da at lukrere på andres arbejde? Hvordan er I forskellig fra de gule fagforeninger? Jeg mener denne artikel er et glimrende eksempel på hykleri.
Hvorfor skal unge officerer vise solidaritet, når I ikke gør? Hvad får jeg for mit kontingent?
MVH
Daniel Thomsen.
(Et voldsomt utilfreds medlem)
Kære Daniel
Vi er hele tiden bevidste om, at vi har en kommunikationsopgave, men jeg må sige, at opgaven er større end formodet, hvis du ikke ved, hvad du får for kontingentet. Og det er især ærgerligt, fordi de overenskomstansatte længe har været et af vores fokusområder i HOD. Vi bruger mange ressourcer på at kæmpe for de overenskomstansattes vilkår, og vi støtter og hjælper hver dag overenskomstansatte, der henvender sig med forskellige former for faglige spørgsmål. At fjernelsen af 20 timers fradraget i merarbejde både var vores højst prioriterede krav ved overenskomstforhandlinger, og selv om det var meget dyrt, faktuelt også blev opnået ved forhandlingsbordet, er et godt eksempel herpå.
At man så ikke altid får ret, er en anden sag. Det var desværre tilfældet i den såkaldte Løftebrudssag, hvor Forsvarsministeriet blev frifundet for krav om, at to afgangshold fra officersskolerne havde retskrav på tjenestemandsansættelse. HOD tog sagen hele vejen til retssystemet, men tabte temmelig klart i Byretten, der fandt, at der ikke var noget, der havde givet kadetterne ’rettighedsskabende forventning’ om ansættelse som tjenestemand, og samtidig slog fast, at selv om der havde været det, så havde det ikke haft betydning, fordi beslutningskompetencen om tjenestemandsansættelse udelukkende ligger hos kongen og ministeriet. Jeg synes selvfølgelig, at det er uacceptabelt, at dine kollegaer og chefer laver sjov med den situation, og det vil jeg gøre opmærksom på ved hver mulig lejlighed, men jeg har svært ved at se koblingen til HOD repræsentation. Det var trods alt ikke HODs skyld, men en politisk beslutning, der stoppede tjenestemandsansættelserne. Det gav derfor også et meget ringe styrkeforhold i forhandlingerne af en overenskomst, når slutmålet er mere eller mindre givet. Finansministeriet afviste derfor også, at forhandlingerne af en overenskomst kunne tage afsæt i en tilpasning af gældende aftaler for de tjenestemandsansatte officerer, men krævede at udgangspunktet var akademikernes fællesoverenskomst.
Din opfattelse af forløbet efter Allied Spirit 2017 er bestemt heller ikke korrekt, og nej vi lukrerer ikke på andres arbejde, men det er ikke alt, der kan meldes ud i offentligheden af den ene eller anden årsag. Meget arbejde foregår på de indre linjer, og det kan have den ulempe, at vi ikke har mulighed for at fortælle jer medlemmer godt nok, hvad der foregår. Det vil vi arbejde med at blive bedre til.
Jeg ved, at du har været i telefonisk kontakt med os, og jeg håber, at det har været afklarende eller i hvert fald forklarende for dig. Du er under alle omstændigheder altid velkommen til at tage kontakt, og så gør vi, hvad vi har mulighed for.
Venlig hilsen
Niels Tønning.