Hele den offentlige sektor er nødlidende
I min seneste leder kom jeg med nogle forventninger til den forestående valgkamp – dagens udspil fra regeringen om løn giver dog anledning til et par supplerende bemærkninger.
Valgløfter er ikke et nyt fænomen under en valgkamp, og denne gang er det så her fem minutter i valgdag blevet politisk populært at sætte Den Danske Model på spil ved at stille tillæg og bonusser i udsigt til udvalgte grupper.
Lønstrukturkomiteen er endnu ikke færdig, men der ser ikke ud til at være evidens for, at nogle grupper skulle være specielt lønefterslæbende – hertil skal man huske, at organisationerne jo selv har valgt, hvad de vil prioritere i overenskomstforhandlinger, og har man prioriteret et løft af aktivitetsbestemte ydelser, vagttillæg eller tillæg til særlige specialer frem for et løft af grundlønnen, så er det et bevidst valg og ikke andre organisationers skyld. Og det er slet ikke rimeligt, hvis man så ender med at prioritere disse grupper på bekostning af andre overenskomstgrupper.
Politikere fra både højre og venstre gambler i kampen om stemmer – ikke kun med Den Danske Model og dermed risikoen for et langt mere konfliktfyldt arbejdsmarked, men med hele den offentlige sektors og velfærdsmodellens overlevelse. Man kan ikke favorisere en gruppe frem for andre, uden at det får alvorlige konsekvenser.
Hele den offentlige sektor er nødlidende. Alle institutioner og ansatte er gennem årtier presset af vigende normeringer, øget arbejdspres og forringede arbejdsvilkår – uden at lønnen er fulgt med – og det har medført, at alle sektorer er præget af en høj personaleomsætning samt fastholdelses- og rekrutteringsproblemer.
Det kan godt være, at det offentlige ikke kan være lønførende, men ændres vilkårene ikke generelt, så taber den offentlige sektor den skærpede kamp om arbejdskraft.
Så kære politikere, opgaven er langt større end én trængt sektor, så find den store tegnebog frem og hold fingrene fra Den Danske Model.
Tak Niels for din leder.
Men hvad er kravene i forhold til en inflationspåvirket lønkøbekraft på over 8%. Hvilke krav er der til lønkompensation eller bare en minimumsforhøjelse af de offentliges løn som tilgodeser det tab i købekraft som inflationen har medført. Det hjælper ikke at forhandle en lønforhøjelse på et par procent når den samlede løns købekraft udhules med mere en 8%. Hvilke krav stiller HOD til kompensation til de offentlige ansatte?
Hej Jens,
Der er ikke krav i forhold til inflationspåvirket købekraft og heller ikke kompensation til offentligt ansatte. Så ville landet formentlig gå konkurs meget hurtigt.
Det offentlige overenskomstsystem indeholder en reguleringsordning, som sikrer, at den offentlige lønudvikling ikke stikker af i forhold til den private sektor – i nogen retning. Man kan også sige det modsat, at lønnen i det offentlige følger nogenlunde med det private. I praksis beregner Danmarks Statistik, hvor store lønstigningerne har været i det offentlige sammenholdt med, hvor store lønstigningerne har været i det private. Det offentlige arbejdsmarked får 80 % af forskellen mellem lønstigninger i den private og den offentlige sektor.
Inflationen og reguleringsordningen danner altid bagtæppe for overenskomstforhandlingerne, og lige nu betyder det, at din løn bliver mindre værd. Og det er selvfølgelig ikke rart. Omvendt er lønnen mere værd, når inflationen er lavere end forventet, som den har været de seneste mange år. Den forskel har du heller ikke skulle betale tilbage.
Når det er sagt, er der næppe nogen tvivl om, at reallønsudviklingen vil fylde meget i både de private og offentlige overenskomstforhandlinger i henholdsvis 2023 og 2024.
/ NHT