Bred, politisk aftale om Forsvarets fremtid

Ofte hører man, at jo flere der har været med i en aftale, jo mere udvandet er den. Det vil jeg vente med at vurdere, indtil jeg har nærlæst ”dommens” (forsvarsforligets) præmisser.
Indtil videre vil jeg på egne og medlemmernes vegne glæde mig over, at der er skabt politisk ro om Forsvaret de næste fem år.
Uden at have studeret forligsteksten ser det ud som om der er hugget en hæl og klippet en tå. Om det betyder, at det kommer til at gøre ondt visse steder i Forsvaret, ved vi for lidt om endnu.
Jeg har noteret mig, at politikerne er faldet for det medieskabte hysteri om styringen af Forsvarets økonomi. For nylig gav Berlingske Tidendes lederskribent udtryk for, ”officerer er uduelige til økonomistyring!” Udgangspunktet for lederen var de to ekstrabevillinger, som politiet fik i 2008 og 2009, men lederskribenten følte sig også kaldet til at inddrage Forsvaret i lederartiklen.  Jeg skal ikke her fabulere over, om officerer er dygtigere eller dårligere til at arbejde med økonomiske forhold end andre medarbejdere i staten, men jeg vil i stedet fokusere på Forsvarets økonomiske situation.
Et af politikernes argumenter imod en større bevilling til Forsvaret var påstået rod i Forsvarets økonomi, herunder at Forsvaret ikke evner at besvare spørgsmål om økonomien.
Forsvarets ledelse har ikke lagt skjul på, at der skal spares i 2009, såfremt Forsvaret skal holde sig inden for rammerne for overførsel af underskud fra et finansår til et andet. Den konkrete størrelse på underskuddet, man helt eller delvist forsøger at spare i 2009, er noget diffus. Det skal ikke opfattes som kritik, men som et udtryk for, at Forsvarets økonomi er en særdeles kompleks størrelse. Det bliver hævdet, at underskuddet er på omkring en milliard. Heri kan så modregnes en række beløb fra f.eks. salg af bygninger etc. Umiddelbart et stort beløb. Og i alt fald så stort, at Berlingske Tidende i en leder var ude efter Forsvarets og politiets evne til at styre økonomien. I lederen skrives bl.a.: ”Forklaringer og bortforklaringer er der mange af. Men fælles for Forsvaret og politiet er desværre, at overskridelserne alt for ofte er af hovsa-typen. Trecifrede millionunderskud kan vokse op, uden at ledelserne i de to statslige virksomheder aner, hvad der foregår. Det efterlader Folketingets partier i en tvangssituation, så de er nødt til at finde ekstra halve og hele milliarder for at undgå et værre alternativ…”
Forsvarets økonomi fastlægges i flerårige forlig – i indeværende omgang i et femårigt forsvarsforlig (det gældende forlig) med en økonomisk ramme på ca. 20 milliarder kr. årligt. Underskuddet p.t. udgør således kun en pct. af forligsrammen.
I princippet er Forsvarets økonomi fredet i forligsperioden. Under tidligere forlig så man hyppigt delforlig i løbet af forligsperioden, som alle havde det til fælles, at økonomien blev reduceret. Det har ikke været tilfældet i denne forligsperiode, men efter det for mig oplyste er økonomien alligevel blevet beskåret i forligsperioden i kraft af initiativer fra Finansministeriet og Skatteministeriet.
Da Forsvaret gik ind i den nuværende forligsperiode, var der ingen, der havde forestillet sig størrelsen af omkostningerne ved Forsvarets indsats i Afghanistan. Den økonomiske plan, der blev lagt for Forsvaret for godt fem år siden, er gennem forligsperioden blevet godt og grundigt revurderet. Er det kritisabelt, at Forsvarets ledelse ikke havde vurderet omkostningerne til det internationale område korrekt for fem år siden? Nogle finder det kritisabelt, men jeg deler ikke den holdning, som efter min opfattelse bygger på ”bakspejlsklogskab”. Faktum er i hvert fald, at Forsvaret har måttet manøvrere med en økonomi, der var fastlagt efter nogle forventninger, som ikke holdt stik, og hvor en række opgaver viste sig markant dyrere end forventet.
Det er min klare opfattelse, at det økonomiske problem, som Forsvaret lider under i 2009, primært hidrører fra det internationale område. Aktivitetsniveauet er simpelthen fortsat for højt i forhold til de ressourcer, der er til rådighed. Derfor har det været og er fortsat HOD’s opfattelse, at Forsvaret bør have en tillægsbevilling. Forsvarets ledelse har valgt ikke at bede om en tillægsbevilling, men at gennemføre besparelser inden for Forsvaret. De rammer desværre en række medarbejdere i form af aktivitetsreduktioner m.v.
Med hensyn til økonomistyringen i Forsvaret skal jeg henlede opmærksomheden på, at der i mange, mange år har været professionelle medarbejdere inde over den opgave både i Forsvarskommandoen og i Forsvarsministeriet.
Naturligvis skal Forsvaret holde sig inden for de afstukne økonomiske rammer. Men det kræver, at opdragsgiverne – Folketinget – også sørger for de nødvendige ressourcer.
Den brede, politiske aftale om et nyt forsvarsforlig, som gælder fra 2010 til og med 2014, giver Forsvaret 600 mill. kroner mere om året. Hertil kommer en ”cigarkasse” på 500 mill. kroner, som Forsvaret kan trække på i forligsperioden til at beskytte de udsendte soldater i missionsområderne. Alt i alt tyder det på, at der skabes balance mellem mål og midler.
Nu skal forliget implementeres, og her vil HOD spille en aktiv rolle.

Med ønsket om en god sommer til alle

Bent Fabricius