Det betyder skatteaftalen for dig (2)

af specialkonsulent Carl Henning G. Johnsen, 6. marts 2009

HOD har udarbejdet dette notat om den skatteaftale, som regeringen og DF præsenterede under  det positive slogan ”Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat”. HOD vil løbende informere om de emner i skatteaftalen, der enten direkte eller indirekte berører HOD’s medlemmer, bl.a. beskatning af merarbejde, begrænsning i rejsefradrag, ligningsmæssige fradrag samt beskatning af større private pensionsordninger.
Ved hjælp af Skatteministeriets skatteberegningsprogram kan man se, hvad man skal betale, når skatteaftalen træder fuldt ud i kraft i 2010.
Ønsker du at finde ud af, hvad skatteaftalen betyder for dig, så prøv skatteberegningsprogrammet her (åbner i et nyt vindue)

HOD’s notat vedrørende skatteaftale af 1. marts 2009

1. Indledning
Formålet med dette notat er ganske kort at ridse de forhold op i skatteaftalen, der vurderes i særlig grad enten direkte eller indirekte at berøre HOD’s medlemmer.
Disse forhold vurderes efter en kort gennemlæsning af aftalen indledningsvis at være:
- forhold vedrørende beskatning af merarbejde
- forhold vedrørende begrænsning i rejsefradrag
- forhold vedrørende ligningsmæssige fradrag
- forhold vedrørende beskatning af større private
  pensionsordninger
- forhold vedrørende multimediebeskatning

2. Beskatning af merarbejde
Det er regeringens opfattelse, at en lempelse af marginalskatten vil medføre større villighed til at påtage sig mere arbejde.
Her spiller dog flere forhold ind, og kommissionen var i sit forberedende arbejde også inde på, at en lempeligere beskatning også kan medføre, at arbejdsudbuddet faktisk bliver mindre, da man ikke behøver arbejde så meget for at opnå samme indtægt som før. Kommissionen konkluderede dog, at kræfterne, der trækker i retning af større arbejdsudbud er stærkere end dem, der trækker i retning af mindre udbud, og denne konklusion bygger skatteaftalen så på.
Ser man på HOD’s medlemmer i relation til marginalbeskatning og udbud af arbejdskraft, vurderes en lempelse af marginalskatten ikke at have den store effekt på udbuddet, idet arbejdsindsatsen for HOD’s medlemmer bestemmes af arbejdsopgaverne, og ikke af viljen til at påtage sig merarbejde. I øvrigt følger det af ansættelsesforholdet, at man skal påtage sig de opgaver, der pålægges én, hvorfor en skattelettelse for medlemmer af HOD i forbindelse med merarbejde ikke vurderes at give større arbejdsudbud – men et bedre plaster på såret. Det samme vurderes i øvrigt at gøre sig gældende for sammenlignelige grupper af højtuddannede, der er omfattet af rådighedsforpligtelser m.v.

3. Begrænsning i rejsefradrag
Der er i aftalen indført begrænsning i retten til fradrag for rejseaktiviteter på maksimalt 50.000,- pr. år (ved en sats på 650,- pr. dag i fradrag).
Derimod indeholder aftalen ikke regler om at begrænse arbejdsgiverens mulighed for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse til medarbejdere, der beordres på rejse.
Den eneste indflydelse aftalen dermed vurderes at kunne få på HOD’s medlemmers forhold er derfor en eventuel indskrænkning i retten til at foretage differencefradrag, såfremt denne ret rammes af begrænsningen på 50.000,- pr. år i samlet fradrag. Om dette vil blive tilfældet kan dog først endeligt vurderes, når aftalen er omsat til egentlig skattelovgivning.

4. Begrænsning i ligningsmæssige fradrag
Aftalen om at nedsætte den skattemæssige fordel på ligningsmæssige fradrag (blandt andet faglige kontingenter og befordringsfradrag) fra ca. 33,5 % i en gennemsnitskommune til ca. 25 % vurderes – fra en faglig organisations synsvinkel – overordnet at være en negativ foranstaltning.
For det første vurderes det, at såfremt skattefordelen ved fagligt medlemskab nedsættes vil det proportionelt nedsætte potentielle medlemmers vilje til at lade sig organisere. HOD har i øjeblikket en medlems-% på rundt regnet 95 %, og det vurderes, at denne vil falde til et lavere niveau, når effekten af forslaget slår igennem hos især nye medlemmer. Og dette til trods for de åbenlyse fordele, der er ved faglig organisering.
For det andet vurderes det, at en nedsættelse af værdien af befordringsfradraget vil medføre større uvillighed hos HOD’s medlemmer til at lade sig beordre til tjeneste uden for hjemstedet. Som forholdene er i dag kan det med nogen ret argumenteres, at befordringsfradraget i praksis hjælper med at friholde medlemmerne for at betale skat af skattepligtige kørselsgodtgørelser, mens en nedsættelse af fradragsværdien vil besværliggøre denne argumentation.
I praksis vil en medarbejder, der kører 150 km pr. dag (75 km hver vej) i dag have et fradrag på kr. 40.718 pr. år = en værdi på ca. 13.640,- pr. år.
Da grænsen for den ”høje” (kr. 1,83 i 2008) kilometersats fremover vil være 120 daglige kilometer, vil samme medarbejder med en nedsættelse af fradragsværdien kun have ca. kr. 11.180 i fradragsværdi af samme befordring. Dette svarer til en reel lønnedgang på ca. kr. 2.500,- pr. år efter skat, og skal altså modsvares af væsentlige skattelempelser i den anden ende af skalaen, før det kan hentes ind igen.
Alternativt vurderes det, at regeringens intention om, at medarbejdere skal bosætte sig i nærheden af deres arbejde vil medføre enorme omkostninger for forsvaret (staten) i form af flyttegodtgørelser m.v. ligesom det vil medføre en indskrænkning i den store mobilitet, der ellers er kendetegnende for det danske arbejdsmarked, og som Danmark er berømmet for i udlandet.

5. Beskatning af større pensionsordninger
Det fremgår af aftalen, at større private pensionsordninger (med løbende udbetalinger, altså enten livrenter (tjenestemandspensioner) eller ratepensioner) skal beskattes med en midlertidig udligningsskat. I Skattekommissionens oplæg var der tale om en ekstra skat på 9 %. Og det kan vel forventes, at regeringen sammen med DF i løbet af foråret 2009 konkretiserer denne del af aftalen i samme retning som kommissionen havde lagt op til.
Beløbsgrænsen for, hvornår der skal betales midlertidig udligningsskat sættes formentlig i relation til grænserne for topskattebetaling minus værdien af folkepensionen (sådan som kommissionen havde beregnet det), men det vides ikke med sikkerhed endnu, da aftalen først konkretiseres her i løbet af foråret.
Ser man på oplægget fra kommissionen, der på sin vis nok kommer til at indgå i konkretiseringen, vil grænsen for midlertidig udligningsskat være ca. 284.000,- i årlige udbetalinger (svarende til bundfradraget for topskatten efter gældende regler fratrukket folkepensionens grundbeløb), og udligningsskatten betales af det beløb, der ligger over denne grænse.
Ser man på HOD’s medlemmer, vil en forholdsvis stor del heraf blive ramt af denne grænse, da majorer/orlogskaptajner M331 pensioneres i lønramme 36 (skalatrin 49, med 37 pensionsår svarende til en årlig pension på kr. 301.867 med under-65 års tillæg og kr. 261.718 uden.) Der skal – når man således rammer folkepensionsalderen – ikke være store udbetalinger fra ratepensioner oven i tjenestemandspensionen før man rammes af den midlertidige udligningsskat.

6. Multimediebeskatning
Af skatteaftalen fremgår det, at der fremover skal tillægges kr. 5.000 til den skattepligtige indtægt (pr. år), hvis man har rådighed over arbejdsgiverbetalt pc, bredbånd eller telefon. Hidtil har arbejdsgiverbetalt telefon været opgjort til en værdi af kr. 3.000, og arbejdsgiverbetalt pc og bredbånd (herunder FAP) har været friholdt for beskatning, så længe man har haft adgang til firmaets server fra forbindelsen.
Denne friholdelse fremgår ikke af aftalen, og det kan dermed komme til at betyde, at selv om man som ansat officer kun får stillet en tjenstlig mobiltelefon til rådighed, så skal man alligevel beskattes af det fulde beløb på kr. 5.000. Og det kan vel få flere til at takke nej tak til den tjenstlige mobiltelefon, hvorved megen fleksibilitet går tabt.