Søg kun
HOD's virke

Eksempel på vedtægter for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (Lokalafdeling)

§1 Lokalafdelingens navn

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, lokalafdeling XXXX Navnet forkortes HOD, LKA XXX

§2 Formål

At varetage medlemmernes faglige og tjenstlige interesser i overensstemmelse med gældende love, aftaler og bestemmelser.

§ 3 Medlemmer

Aktive medlemmer af HOD, der er tjenstgørende inden for lokalafdelingens område, er medlemmer af lokalafdelingen, jf. i øvrigt HOD vedtægter § 22.

Til lokalafdelingen kan endvidere tilknyttes passive medlemmer.

§4 Kontingent

Kontingentet til HOD, der fastsættes af HOD repræsentantskab, indeholdes i lønnen via forsvarets lønsystem. Med det indeholdte kontingent modtager lokalafdelingen hvert kvartal et af repræsentantskabet fastsat administrationsbeløb.

§5 Repræsentanter

Lokalafdelingen vælger repræsentanter og suppleanter for denne til HOD repræsentantskab i overensstemmelse med HOD vedtægter.

§6 Generalforsamling

Generalforsamlingen er lokalafdelingens højeste myndighed.
Kun aktive medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes YY/XX.

Indkaldelse til generalforsamlingen sker skriftligt fra bestyrelsen med mindst 1 måneds varsel. Indkaldelsen skal indeholde generalforsamlingens dagsorden, der mindst skal omfatte:

  • Valg af dirigent.
  • Formanden aflægger beretning
  • Kassereren fremlægger regnskabet.
  • Behandling af indkomne forslag.
  • Valg af:
    1. Formand.
    2. Øvrige bestyrelsesmedlemmer og evt. yderligere repræsentanter
    3. Suppleanter.
    4. Revisorer.

Alle valg sker med simpelt flertal, dvs. flertal af de afgivne stemmer.
Forslag, herunder forslag til bestyrelse, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Valg til bestyrelsen, der sammensættes som anført i § 7, sker blandt de kandidater, der forud er opstillet. Formanden vælges særskilt. Den valgte formand er samtidig valgt som repræsentant til HOD repræsentantskab. Den øvrige bestyrelse vælges, som anført i § 7.

Ved valg kan der stemmes ved fuldmagt.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 1/3 af lokalafdelingens medlemmer skriftligt fremsætter begæring derom med angivelse af forslag, der ønskes behandlet.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen med 8 dages varsel med samtidig angivelse af dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 3 uger efter fremsættelse af begæring. På den ekstraordinære generalforsamling kan kun behandles emner, som er optaget på dagsordenen.

§7 Bestyrelsen

Bestyrelsen består af formand og [...] bestyrelsesmedlemmer, heraf en kasserer. Bestyrelsen vælges for [...] år ad gangen.

Herudover vælges 2 revisorer og suppleanter for bestyrelsen.

Bestyrelsen sammensættes således, at der vælges medlemmer fra/tillidsrepræsentanter valgt ved [...(lokale tjenestesteder, myndigheder nævnes)...].

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov. Bestyrelsesmøde skal afholdes, når 2 bestyrelsesmedlemmer anmoder herom. Formanden indkalder til møde og leder mødet.

Opståede sager af lokal betydning søges løst ved lokal forhandling. Sager, der ikke kan løses lokalt, videresendes til HOD med relevante oplysninger, herunder hvad der er foretaget for at løse disse sager.

§8 Regnskab.

Lokalafdelingens regnskabsår er kalenderåret.

Den samlede bestyrelse er ansvarlig for lokalafdelingens midler, jf. de administrative regler for HOD Lokalafdelinger.

Kassereren fører regnskabet, der skal udvise indtægter og udgifter samt beholdning. Enhver udgift og indtægt skal være dokumenteret med bilag, der attesteres af formanden. Det af kassereren udarbejdede årsregnskab fremlægges til godkendelse på den årlige generalforsamling.

Lokalafdelingens midler skal være indsat på konto i et pengeinstitut.

Revisorerne er over for generalforsamlingen ansvarlige for, at regnskabet er udarbejdet efter gældende love og regler.

§ 9 Vedtægter mv.

Til vedtægtsændringen kræves 2/3 flertal af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer. Til afstemningen om vedtægtsændringer kan der ikke stemmes ved fuldmagt.

Eventuel ophævelse af lokalafdelingen skal godkendes af HOD.

§ 10 Tvivlsspørgsmål

Hvor denne vedtægt giver anledning til fortolkningsmuligheder, eller tvivl måtte opstå, eller vedtægten ikke dækker området, træffes afgørelsen i overensstemmelse med HOD vedtægter.

§ 11 Vedtagelse

Denne vedtægt er godkendt på generalforsamling den ....og gælder fra den..... 20XX.

Relateret til denne side:
Del
Hovedorganisationen af Officerer i Danmark | Olof Palmes Gade 10 | 2100 København Ø. | Tlf.: 33 15 02 33 | E-mail: hod@hod.dk