Dansk forsvar er effektivt
af informationschef Henning Lahrmann, 27. marts 2012
HOD's formand, kommandør Bent Fabricius, afviser, at der er for mange officerer
Lørdag nat den 24. marts dukkede en historie op på Ritzaus Bureau, der havde lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen som kilde. Historien blev bragt søndag i en række provinsaviser, dagblade og elektroniske medier under overskriften "For mange officerer i Forsvaret".
Det var Peter Viggo Jakobsens påstand, at forholdet mellem officerer og befalingsmænd og de soldater, som de leder, er uholdbart. Aviserne refererede tal fra Forsvarets Personeltjeneste, som viser, "at der er i alt 8.158 ledere ansat i forsvaret fordelt på 3.818 officerer og 4.340 sergenter. De skal kommandere og lede 7.042 konstabler og omkring 4800 værnepligtige". I de elektroniske medier blev det til, at "forsvaret har mange høvdinge og få indianere".
Over for Ritzaus Bureau foreslår Peter Viggo Jakobsen politikerne at bruge de kommende forhandlinger om besparelser på tre milliarder kroner på forsvarsbudgettet "til at komme af med en masse generaler, som koster alt for mange penge, og som vi ikke har noget at bruge til".
Her over for står professor Mikkel Vedby Rasmussen, Center for Militære Studier på Københavns Universitet, som mener, at forholdet mellem officerer og menige i det store og hele er ganske fornuftigt.
- Det danske forsvar er en meget effektivt ledet organisation, som har skåret meget af fedtet fra den kolde krig væk. siger han.
Til Politiken udtalte SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, at han vil have fordelingen mellem ledere og menige med i de kommende forhandlinger om besparelser.
- Forholdstallet virker umiddelbart noget ude af proportioner; det skal vi se nøje på, men det afhænger også af de andre besparelser, siger han til Politiken.
Troels Lund Poulsen, som er Venstres forsvarsordfører, mener, at det er en relevant problemstilling: - Det gælder om at have den bedste struktur, og det kan godt være, at man bliver nødt til at se på ledelseslaget, siger han.
Bagvendt debat
- HOD har ikke noget imod en debat om strukturændringer og besparelser i forsvaret. Men med overskrifter som "For mange officerer i Forsvaret", er debatten startet helt bagvendt, siger HOD's formand, kommandør Bent Fabricius, som afviser, at der er for mange officerer i forhold til menige soldater. - Faktisk bruger det danske forsvar relativt færre folk end andre lande, mener han.
- Udefra kan det nok se mærkeligt ud, hvis man firkantet ser på de tal, som Politiken har stillet op. Men ved besættelsen af hver eneste stilling i forsvaret har man set på, om der er et behov for at besætte en stilling med militær kompetence, og herunder om stillingen skal være en officer, en befalingsmand eller en menig. Samtidig skal man huske på, at en meget stor del af officerskorpset er tjenstgørende i stabe, på skoler og i departementet. Med andre ord er der ikke har tale om et "høvdinge-indianer-forhold", siger HOD's formand.
Den nye forsvarschef er ikke i tvivl om forsvarets kvaliteter. Ved sin tiltrædelse sagde general Peter Bartram bl.a., at det forsvar, han nu står i spidsen for, er stærkt og effektivt:
- Gennem indsættelser nationalt og ikke mindst internationalt har vi rykket forsvaret op i superligaen. Jeg ved, at andre lande, også amerikanerne, simpelthen vil være pavestolte over et forsvar som det, vi har i dag. Det skal vi tillade os at værdsætte, sagde han.
Et effektivt ledet forsvar
I tilslutning til Forsvarsaftalen 2005-2009 blev der nedsat en arbejdsgruppe vedr. justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur (AGPU), som havde til opgave "at sikre balance mellem personel- og uddannelsesstrukturen og forsvarets udvikling på længere sigt ..."
Under det grundige og langvarige udvalgsarbejde blev forholdet mellem antal officerer og andre personelgrupper nøje analyseret. I arbejdsgruppens rapport bliver det fastslået, at principperne for personelstrukturen fra 1980 bør bevares, dog med en tilpasning af uddannelsesstrukturen til nutidens forhold. Det er den personelstruktur forsvaret bygger på i dag.
Professor Mikkel Vedby Rasmussen mener ifølge DR-Nyhederne, at Danmark står fint i forhold til andre lande med hensyn til et effektivt ledet forsvar.
- Dansk forsvar klarer sig godt i sammenligning med andre lande, hvor af nogle dog er dybt ineffektive, siger professoren, som mener, at der godt kan skæres, trimmes og fyres i dansk forsvar som i alle andre offentlige organisationer. Han kan godt forestille sig, at der kan skæres i antallet af officerer, som "flytter papirer til fordel for dem ved fronten".
- Op mod 60 procent af budgettet i forvaret består af løn, så selvfølgelig vil det her berøre stillinger og løn, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Bent Fabricius understreger, at hans kritik af Politiken går på, at avisens regnestykke er forsimplet, og at det er hans generelle indtryk, at forsvaret har forbløffende få ansatte til at løse forbløffende mange opgaver. Han nævner støtteskibene Absalon og Esbern Snare som eksempel: - Det er almindeligt kendt at besætningen på de to skibe er cirka det halve af, hvad en anden nation ville have om bord på sine skibe af samme størrelse, fastslår han.
Når det drejer sig om udnyttelsen af forsvarets ressourcer, efterlyser HOD's formand en åben debat: - Vi ønsker at give vores besyv med, når der skal fremsættes forslag til strukturændringer, som i sidste ende kan indgå i de politiske forhandlinger om besparelser på forsvarets budget.
