Danske Officerer, juli 2009
af informationschef Henning Lahrmann, 2. juli 2009
Cyberspace er blevet et kamprum, konkluderer politikerne i det netop indgåede forsvarsforlig. Under overskriften ”Vi er med i NATO’s cyberspace-krig” bringer vi et interview med kommandør Jesper Britze, som er chef for Forsvarskommandoens IKT- og Procesafdeling (ITP). Det er med baggrund i Forsvarskommissionens beretning at partierne bag forsvarsforliget foreslår et Computer Network Operation Beredskab til blandt andet en offensiv krigsførelse på internettet (side 15).
- Jeg er fuld af beundring over den måde, som Forsvarets officerer formår at motivere deres folk til at yde deres bedste under ekstreme forhold. (...) Den form for ledelse har været meget inspirerende at opleve, og det må vi gerne gøre ligeså godt under eventuelle krisesituationer i Danmark, siger direktøren for Beredskabsstyrelsen (BRS) Frederik Schydt efter et besøg hos de danske styrker i Afghanistan. I interviewet kommer han bl.a. ind på regeringens terrorhandlingsplan, Institut for Beredskabsevaluering, BRS’s samarbejde med Forsvaret og ”Helhedsorienteret beredskabsplanlægning”, (side 10).
De barske realiteter for nogle af lejerne i Nyboder var en huslejestigning på over 100 procent, efter at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste gennemførte en omvurdering af Forsvarets lejeboliger. Nyboders Beboerforening anbefaler beboerne at klage over de udokumenterede ændringer i huslejen i håbet om at få vurderingssagen indbragt for Folketingets ombudsmand (læs interview og reportage side 18)
Bladet udkommer den 7. juli 2009 og deadline for stof og annoncer til blad nr. 7/09 er den 10. august. Næste blad efter sommerferien udkommer den 1. september.